Lydfortælling

Lydfortælling. 

I øjeblikket arbejder vi med temaet lyd. Radio og podcast er to medier, der er ved at komme meget frem i folks ørebøffer. Fortællinger der giver grobund for en omgang indre billeder, i en verden, hvor der ellers er masser af billeder at kigge på konstant. Eksempelvis sidder jeg lige nu, og kigger ind i min pc skærm, med disneysjov i øjenkrogen, og har lige siddet med ipaden og set Bamse og Kaj og Andrea, og sådan kører det hele tiden i mit liv. Medmindre jeg er alene hjemme, eller blevet oppe efter familien er gået i seng. Så slukker jeg gerne for skærmene, og hører musik og vasker op eller måske ligger på gulvet og tænker over alt og intet. 

I går genfandt jeg en hjemmeside, jeg ellers havde glemt alt om. http://thirdear.dk/  

Jeg lyttede til deres seneste og som jeg kan forstå det, sidste podcast for nu. "Slutninger". Jeg blev forført og sendt rundt i nogle forskellige fortællinger, der alle vækkede en masse minder, og gav mig nogle indre billeder, der inspirerede mig. Genren er radiomontage, og det er fortællinger og stykker under et tema, der sættes sammen som en slags lydcollage, og giver lytteren mulighed for, at finde egne historier frem fra minderne, og forsinde lidt væk imens man bliver underholdt og oplyst. 

I morges klokken lidt over 6 hørte jeg endnu en af deres montager "I en forstad til mørket" der omhandler det, at vokse op i provinsen. Hvem går man i skole med, hvordan er det med naboer og de andre fra byen. Dem fra den anden skole eller anden ende af byen. Fortællinger om mobning og druk, knallerter og unge drenge i biler uden bagsæder og med tonede ruder. Du ved hvad det drejer sig om, hvis du kommer fra provinsen. Et fantastisk stykke journalistik, hvor man enten selv bliver sendt tilbage til sin egen opvækst, eller kommer under huden på provinsens hemmeligheder. 

Vi er blevet stillet opgaven, at skulle lave et stykke radio/lyd på få arbejdstimer. Jeg tror i min gruppe, vi kommer til at have under 10 timer til at planlægge, optage og redigere, så det er lidt begrænset, men en god udfordring. Jeg havde en drøm om, at lave noget montage under et tema, jeg syntes passede godt ind i pædagogisk sammenhæng. Identitet. Vi læser om de unge identitets søgende mennesker. Vi prøver at forstå dem, og anerkende deres søgen. Vi vil gerne forstå hvorfor de gør som de gør. Vigtigt og interessant syntes jeg det er, at få fortalt nogle historier fra "voksne" mennesker, der ikke er søgende længere, men har nogle vilde, sjove, barske, uhyggelige, tragiske, dramatiske, grusomme og romantisk fortællinger, fra egen tid som søgende. For at fortælle en historie om, at vi alle har været der. Vi har alle været fjollede og langt ude, i de voksnes øjne. Vi har alle været de unge de blev snakket om og de unge, som folk vendte ryggen og de unge, som fik underkendt vores værd, fordi vi ikke var, som normen sagde, at vi burde være. Måske kan vi bedre anerkende disse vilde unge, hvis vi bliver mindet om, at de fleste af os, har selv været der, og hvis ikke vi har, hvordan pokker kan vi så overhovedet udtale sig om, hvordan det må være at føle sig eksistensløs, og identitetssøgende? 

Jeg ved ikke hvad vi ender med at lave for en montage, det skal foregå i grupper, og min idé er måske noget jeg selv kan arbejde videre med. 

Jeg har tænkt mig, at opsøge noget mere viden om mediet radio, og deltage i noget D.I.Y insprationsdag på KU arrangeret af SNYKradio og LARM radio. Der er oprettet en facebook gruppe om emnet her; https://www.facebook.com/events/499028916796181/

Udover det, kan jeg selvfølgeligt også røbe, at jeg har erfaring med at lave radio selv, da jeg fra nogle år siden, skrev et radiospil, der blev opført på Radiodrama DR. Det hed "Klor og min Far", og var en slags socialrealistisk tragisk/komisk fortælling, om en dreng Jonas, der opvoksede op med sin alkoholiserede far, der tyraniserede hjemmet. Jonas var besat af, at vaske sig ren og gik dagligt i svømmehal. Her mødte han pigen Sasha, som han blev forelsket i. Faren kom i vejen, og gjorde Jonas til grin, den eneste gang, han turde invitere Sasha med hjem. Jonas besluttede at hævne sig, og fik faren med i svømmehal. Meget kort fortalt, og slutningen kan selvfølgeligt ikke fortælles. Stykket er desværre ikke tilgængeligt, men jeg har selv et eksemplar, hvis nogen har lyst til at høre det? Jeg må bare ikke oploade det, grundet en masse regler for sådan noget :-) 

Jeg vender tilbage når vi har lavet vores montage, og smider selvfølgeligt et link til en podcast her på siden. 

  

Sociale medier, kunst, pædagogik og andet.

Efter et oplæg omkring æstetisk virksomhed i gadebilledet, udenfor gallerierne og i pædagogisk praksis skulle vi lave en hurtig lille gruppe opgave under temaet; æstetisk virksomhed i pædagogisk praksis og gerne nogle sociale medier ind over. Altså det hele på 1 time :-)

Vi valgte at lave et lille forløb, som blev en måde at promovere eksempelvis en begivendehed eller kunstværker på, i pædagogisk praksis, eksempelvis klubber, hvor iphones/smartphones er hverdag.

Ved hjælp af en QR kode, kan man hurtigt linke direkte til den film, sang, billede, tekst eller andet, man gerne vil dele med sine venner eller unge på klubben.

Vi valgte at lave en "Pingvin march", hvor vi lavede nogle origami pingviner, der skulle placeres rundt på institutionen, med QR koder på, så man kunne scanne og komme videre til selve filmen i vores tilfælde. Men det kunne være hvad som helst man kom videre til. Stille små nisser op undt omkring, med QR koder der sender videre til invitation til julefest?

En QR kode er meget nem at lave. Du copypaster bare din adresse ind i adresse feltet og trykker "lav QR kode". Så har du din kode du kan sende til facebook, eller gemme og printe ud.
Brug eksempelvis denne her side http://www.qrstuff.com/

Prøv denne her kode, og se om du kommer videre til vores pingvin film ?

Filmen er lavet i Timelapse, en gratis app til iphone. Super nem at bruge, og kan både lave, son navnet indikerer, timelapse film og stopmotion, ved at indstille den til, kun at tage et billede per tryk. 

 

Personlig-Faglig-Profil.

Jeg har sat lidt ord på min personlige-faglige-profil. (beskrevet i forrige indlæg)
Spørgsmål og kommentar er altid mere end velkomne. :-)

Kreative og innovative processer.

Jeg deltager lige nu i et tværfagligt forløb tilrettelagt af UCC. Vi er pædagoger, skolelærere og en enkelt sygeplejerske på vores hold, som hedder Kreative og Innovative Processer.

Vi er startet ud med, at skulle bryde med vanetænkning, og få afprøvet denne tilgang til kreative og innovative processer på os selv, i stedet for ellers at angribe det rent teoretisk. Kombinationen af den læste teori og øvelserne går virkeligt op i en højere enhed. Både fordi de valgte tekster (eksempler sidst i indlægget) og øvelserne er meget præcise og udvalgt med omhu og derfor giver denne her følelse, nu taler jeg som elev, men denne her følelse af, at man godt tør at kaste sig ud i øvelserne, fordi der ligger mening bagved, og fordi de er understøttet af litteraturen.

Dynamikken i klasserummet var også fed, og det kan mærkes, at folk virkeligt har valgt præcist dette hold under det tværfaglige forløb, fordi det er det de gerne vil undersøge og blive bedre til. Lækkert!

For mig personligt ramte denne undervisningsform lige en tør sort plet i mit sind, efter en eksamensopgave i Institution Individ og Samfund, som har været præget af store mængder lektielæsning, og undervisning med powerpoint oplæg fra læreren i 3timer, måske kombineret med lidt gruppearbejde. Sådan er den undervisningsform, og dette er ikke et angreb, bare en konstatering af, at det bare ikke er mig. (Til gengæld har jeg fået tegnet en masse under dette IIS forløb). Alt i livet er ikke lige sjovt. Men derfor er denne her variation i hverdagen også bare helt fantastisk og meget velkommen.

I dag har vi lavet noget klippe klister værk, med udgangspunkt i vores FagligePersonligeProfil. Formen var fri, og det blev til en masse collager, dukker og hoveder med hver deres udtryk.

Vi fik brugt vores sanser, i denne æstetiske lærerproces. Vi fik tænkt ud af boksen, og det bragte os sammen, og vi fik snakket faglighed og forskelle uddannelserne imellem. Alt i mens, vi havde det sjovt og som sidegevinst fik tilegnet os lidt kundskaber indenfor værkstedsfaget, for os der ikke har det.

Jeg har lagt billeder ind af vores profiler. Jeg ved ikke om jeg har fået dem alle med, men her er i hvert fald nogle som inspiration.

Her er forslag til læsning, hvis du skule stå og have brug for et spark i din arbejdsplads, din klasse, dine egne kreative projekter. Så læs Lotte Darsø "Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetencer" Kapitel 7. Bogen kan købes eller findes på biblioteket.
Måske sidder du med en lille skriveblokering og mangler inspiration. Du sidder og snøfter i et sort hul og tænker, der er ingen der forstår mig og min kunst, Så kom ud af mørket og læs Keith Johnstone "Noter om mig selv" fra "Impro-visation og Teater" Hans Reitzels forlag 1987.

Og sidst men ikke mindst er der en blog til forløbet. Se den her. LINK!

Ny blog til asperger klub

Jeg har lavet en blog til en asperger klub, hvor jeg er om fredagen i min praktik. Klubbens brugere døbte klubben aspargesklub sidste fredag til julefrokost. Så bloggen hedder aspargesklub.blogspot.com
At blogge er nyt for pædagogen der har stiftet klubben, så jeg håber virkeligt at vi fanger nogle nye gæsters interesse, så vi får se, hvad det her blogging i virkeligheden dur til :-)

besøg bloggen her http://aspargesklub.blogspot.com/

Bloggen er meget ren i designet, og bliver nok ændret senere. Indtil videre er det bare mig der har lavet det herhjemme, ud fra, hvad mig og pædagogen har snakket os frem til. Men vi skal også lige kigge på den efter jul, og se om den mangler noget. Jeg syntes et billede af os der arbejder der ville være fedt, og måske noget logo af en slags? Jeg vil også gerne høre gæsterne om, hvad de syntes om bloggen, deres mening er vel nok den der vejer mest. Det er jo dem der skal bruge den til at holde øje med arrangementer, menu osv. så den skal gerne være på en måde, de kan associere sig med. Men samtiddig også på en måde, som henvender sig til forældre til en asperger, hjemmevejledere og andre pårørende. Mange ting på én gang :-)

Vh Nicolai.

Ny Blog!

I dag har Jens, Özer og jeg oprettet en blog. Vi vil her den sidste tid af min praktik, tage lidt rundt og fotografere og filme lidt.
Bloggen er opstået ud fra, at både Jens og Özer gerne vil lave lidt journalistik og ud af huset og filme lidt. At ligge det op på en blog var min idé, for at publicere det vi laver hurtigt og gratis. De er begge begejstret for idéen og syntes det er fedt, at det kommer ud på internettet.
Bloggen hedder JÖN efter deres ønske, fordi det er vores forbogstaver, og Özer siger, at det også betyder retning på tyrkisk, godt nok stavet med et y i stedet for j.

Indtil videre har vi lavet en lille film om, og interviewet Den Lille Havfrue ude på Langelinie. Ja hun er faktisk mere snakkesaglig end man lige går og regner med!

http://laerkevej3.blogspot.com/

Besøg gerne bloggen, kommenter gerne og tilmeld jer meget gerne som faste læsere! På forhånd tak, jeg ved selv hvor meget det betyder, når ens blog bliver besøgt og læst :-)  

Indlæg på bloggen er 1dags arbejde, da der ellers kommer til at gå for meget tid med, hvornår vi alle tre mødes igen. Så vi finder på et besøg, tager ud og filmer, og hjem og grov redigere og smider op på bloggen. Og det er lidt et pres at nå det, men det er rart at have et færdigt resultat og ingen hængepartier.

Der kommer til at gå noget tid før næste indlæg, da vi ikke mødes før om to uger, men så skal vi nok også få filmet og smidt det op på bloggen, det lover jeg på vores vejene.

Venlig hilsen Nicolai.

stop motion - Reflektioner.

Før jeg lavede denne lille stop motion øvelse med ..... gjorde jeg mig nogle overvejelser.
Først var jeg igang med at tænke en masse over det tekniske; hvad for noget software skulle jeg bruge, hvordan skulle jeg tage billederne uden hånden der tegner, og med et stativ, der ikke fyldte for meget på bordet osv.
I forhold til software gik jeg efter et princip der nærmest er blevet mit mantra, "det du skal bruge, findes sikkert allerede i din pc!", og det gjorde det faktisk igen igen. Windows Live Movie Maker har den funktion, at du kan hive alle de billeder du vil ind, for mit vedkommende ca 500, og så markere dem alle på en gang, og selv angive hvor lang tid hvert billede skal afspilles. Jeg mener at jeg gav hvert billede 0,06sekunder, men her er det jo bare at prøve sig frem. Jeg prøvede også med nogle andre tidsangivelser, men endte med 0,06.
I forhold til det med stativ og lys, endte jeg med, efter at have kigget på ..... når hun tegnede, at bestemme mig for, at gøre det håndholdt. Jeg havde observeret, at ..... ligesom er i en flow tilstand når hun tegner, og den ville jeg ikke miste. Idéen med dette projekt var til at starte med også, at det skulle være en medieleg, og ikke så produkt orienteret. Meningen med at tage mange små billeder (kamera sat på den funktion, hvor det tager billeder så længe knappen holdes nede, og så længe der er lagerplads), var i første omgang, "at gøre tegningen levende!", en anden brugers spontane kommentar til det vi lavede.
.....´s kommentar til den færdige film, skal også ses i lyset af, hvor jeg spillede den for hende, og hvem der var tilstede. Hendes kommentar var "det går hurtigt!", men hun virkede begejstret, og havde glædet sig til, at se den færdige film.
Jeg syntes ..... klarede hendes del af projektet så godt, at jeg tænker, når jeg kunne få hende til at holde pauser i hendes tegning, hver gang jeg skulle tømme mit memory card, og hver gang jeg kom til at slippe knappen, og kameraet lige skulle tænke, ja så overvejer jeg, om jeg skal prøve med stativ og lys og det hele, med den satsning, at jeg overtager projektet fuldstændigt, og ødelægger flowet i tegningen. Jeg er på god fod med ....., så jeg mener personligt, at fordi jeg taler godt med hende, så kan jeg godt tillade mig, at forsøge lidt med hende. Jeg kan altid stoppe projektet, hvis jeg kan se, eller hvis hun ytrer at hun ikke bryder sig om det.
Hvorfor så gå skridtet videre, og måske få en mere "ren" stop motion uden hænder, og samme vinkel? Jo fordi jeg faktisk tror det ville se fedt ud, og være sjovt at se, en tegning bygge sig op, uden hænder og tusch. Så kan man endnu bedre se det med, at tegningen bliver levende.

Glæder mig til studiedag på linjefaget. Vh Nicolai.