Den 5.december deltog jeg i en workshop omkring apps til social historier.
Workshoppen blev afholdt af Social IT Lab, Nørre Farimagsgade Kbh K.
Grunden til, at jeg gerne ville deltage var som udgangspunkt, at jeg igennem mit nuværende arbejde (3.praktik), arbejder med piktogrammer, sociale historier, og billeder som kommunikations redskaber. Alt sammen gøres dog old school med printer, lamineringsmaskine og velcro. Dette er vildt tidskrævende og til tider besværligt at have med at gøre.
Jeg ville gerne undersøge, om der var nogle apps, der kunne gøre dette arbejde mere fleksibelt, ligetil, umiddelbart og en mulighed for, at det kunne foregå sammen med børnene og med større grad af brugerdeltagelse.
Vi blev præsenteret for forskellige apps, og fik selvfølgeligt lov til, at afprøve alle de apps vi blev præsenteret for.
Mig og min makker, som jeg ikke kender, fordybede os i to apps; "Scan How" og "Pictello". Vi blev hurtigt mest begejstrede for Pictello fordi den er meget brugervenlig og ligetil. Vi blev fortrolige med den øjeblikkeligt og jeg kan sagtens se den blive brugt i min pædagogiske hverdag.
Pictello er et enkelt redskab hvor du kan tage dine egne billeder, videoer og lydklip og lave historier med det samme. Du kan også skrive en tekst på dansk, som der bliver læst op af en stemme der hedder Mette, som dog har en lidt mekanisk stemme :)
På startsiden kan du lave flere mapper med undermapper. Hver mappe giver du et navn og et billede, og på den måde kan en app/ipad fungere til flere børn på en stue eksempelvis.
Scan How var lidt mere besværligt, men lidt flere muligheder opsætningsmæssigt.
I Scna How arbejder man også med QR koder, som så kan deles med andre, men kun dem der også er logget ind på samme app. Det giver lidt en begrænsning, og jeg kan ikke helt se hvordan det skal fungere med mange børn og være logget ind sammen osv.
Hvis jeg skulle smide en besked ud til mange på én gang, ville jeg nok bare gå igennem youtube eller en blog, og lave en QR kode som kan læses af alle der kan læse QR koder, og ikke kun dem der er logget ind på sammen app. ?
Fed idé ellers med QR koderne, men jeg kan ikke helt forstå hvordan den skal bruges?
Om Socialt IT Lab vil jeg godt rose dem, og sige at det kan være en god idé, at holde øje med hvad de går og laver og tilbyder af workshops. De var forberedte, imødekommende og der var en god stemning derinde. Og det var helt ok at komme uden viden omkring apps osv.
Du kan besøge dem på deres hjemmeside og facebook.
http://socialitlab.dk/
https://www.facebook.com/socialitlab
mandag den 9. december 2013
onsdag den 14. august 2013
3.praktik.
3.praktik er lige gået i gang. Jeg ved endnu ikke hvor jeg ender med mit linjefag, men ved indtil videre, at jeg vil bruge linjefaglige aktiviteter som et relations værktøj, til at inkludere børn i fællesskaberne. Jeg er et sted med børn med specielle behov, ADHD, asperger, autisme og indlærings vanskeligheder. Alle børnene har være deres behov og kompetencer, og jeg vil prøve at bruge linjefaglige aktiviteter som en slags fællesnævner for flokken. Men flokken skal lige tilbage fra ferie og starte op, før jeg ved hvor vi er henne i forhold til medier, sociale kompetencer osv.
Indtil videre har jeg lavet en meget kort VINE stopmotion med en 5-årig pige, der havde svært ved at holde sig vågen sidst på dagen, og havde svært ved at gennemskue reglerne til kryds og bolle. Stopmotionen fik hende til at grine og hun syntes det var rigtig sjovt, at brikkerne selv bevægede sig.
Indtil videre har jeg lavet en meget kort VINE stopmotion med en 5-årig pige, der havde svært ved at holde sig vågen sidst på dagen, og havde svært ved at gennemskue reglerne til kryds og bolle. Stopmotionen fik hende til at grine og hun syntes det var rigtig sjovt, at brikkerne selv bevægede sig.
Af redskaber brugte jeg min Iphone og den gratis app "vine", som er meget nem at bruge.
mandag den 4. marts 2013
torsdag den 6. december 2012
radiomontage
Så fik vi lavet en radiomontage.
Temaet blev; det der der sker bag kulissen på skolen, altså dem der arbejder med den daglige drift.
Vi løb lidt ind i en forhindring, at vi ikke rigtigt kunne få arrangeret interview, så vi måtte konstruere virkeligheden selv. På denne måde spillede vi selv pedel og bibliotekar. Grundet tidspres, blev det uden manus og bare 123 optag opdigt undervejs. Det samme med lydeffekterne, som vi også konstruerede selv.
Det hele blev redigeret i Audacity som er et gratis program, og virkeligt let at bruge. En grundig forklaring kan jeg ikke komme med, da vi kun selv har siddet med det i 1 time.
Vi begyndte at redigere meget omhyggeligt, men fik ødelagt arbejdet fordi vi trykkede på for mange ting, og ikke kunne fortryde fejlene. Derefter måtte vi starte forfra med alle 22 lydspor, og fik det mere eller mindre bare skovlet sammen. Så lydeffekterne er ikke særlig godt justeret, og passer heller ikke ind hele tiden. Eksempelvis er der pedel lydeffekter til bibliotekaren og senere en slibemaskine vi ikke fik skruet ned for. Dette virker ret fjollet.
Her er et link til selve montagen https://soundcloud.com/nicolai-wandall/radiomontage-pedel-og
Den er oploaded til soundcloud som er meget brugervenligt og enkelt at bruge.
Vh Nicolai.
Temaet blev; det der der sker bag kulissen på skolen, altså dem der arbejder med den daglige drift.
Vi løb lidt ind i en forhindring, at vi ikke rigtigt kunne få arrangeret interview, så vi måtte konstruere virkeligheden selv. På denne måde spillede vi selv pedel og bibliotekar. Grundet tidspres, blev det uden manus og bare 123 optag opdigt undervejs. Det samme med lydeffekterne, som vi også konstruerede selv.
Det hele blev redigeret i Audacity som er et gratis program, og virkeligt let at bruge. En grundig forklaring kan jeg ikke komme med, da vi kun selv har siddet med det i 1 time.
Vi begyndte at redigere meget omhyggeligt, men fik ødelagt arbejdet fordi vi trykkede på for mange ting, og ikke kunne fortryde fejlene. Derefter måtte vi starte forfra med alle 22 lydspor, og fik det mere eller mindre bare skovlet sammen. Så lydeffekterne er ikke særlig godt justeret, og passer heller ikke ind hele tiden. Eksempelvis er der pedel lydeffekter til bibliotekaren og senere en slibemaskine vi ikke fik skruet ned for. Dette virker ret fjollet.
Her er et link til selve montagen https://soundcloud.com/nicolai-wandall/radiomontage-pedel-og
Den er oploaded til soundcloud som er meget brugervenligt og enkelt at bruge.
Vh Nicolai.
fredag den 30. november 2012
Lydfortælling
Lydfortælling.
I øjeblikket arbejder vi med temaet lyd. Radio og podcast er to medier, der er ved at komme meget frem i folks ørebøffer. Fortællinger der giver grobund for en omgang indre billeder, i en verden, hvor der ellers er masser af billeder at kigge på konstant. Eksempelvis sidder jeg lige nu, og kigger ind i min pc skærm, med disneysjov i øjenkrogen, og har lige siddet med ipaden og set Bamse og Kaj og Andrea, og sådan kører det hele tiden i mit liv. Medmindre jeg er alene hjemme, eller blevet oppe efter familien er gået i seng. Så slukker jeg gerne for skærmene, og hører musik og vasker op eller måske ligger på gulvet og tænker over alt og intet.
I går genfandt jeg en hjemmeside, jeg ellers havde glemt alt om. http://thirdear.dk/
Jeg lyttede til deres seneste og som jeg kan forstå det, sidste podcast for nu. "Slutninger". Jeg blev forført og sendt rundt i nogle forskellige fortællinger, der alle vækkede en masse minder, og gav mig nogle indre billeder, der inspirerede mig. Genren er radiomontage, og det er fortællinger og stykker under et tema, der sættes sammen som en slags lydcollage, og giver lytteren mulighed for, at finde egne historier frem fra minderne, og forsinde lidt væk imens man bliver underholdt og oplyst.
I morges klokken lidt over 6 hørte jeg endnu en af deres montager "I en forstad til mørket" der omhandler det, at vokse op i provinsen. Hvem går man i skole med, hvordan er det med naboer og de andre fra byen. Dem fra den anden skole eller anden ende af byen. Fortællinger om mobning og druk, knallerter og unge drenge i biler uden bagsæder og med tonede ruder. Du ved hvad det drejer sig om, hvis du kommer fra provinsen. Et fantastisk stykke journalistik, hvor man enten selv bliver sendt tilbage til sin egen opvækst, eller kommer under huden på provinsens hemmeligheder.
Vi er blevet stillet opgaven, at skulle lave et stykke radio/lyd på få arbejdstimer. Jeg tror i min gruppe, vi kommer til at have under 10 timer til at planlægge, optage og redigere, så det er lidt begrænset, men en god udfordring. Jeg havde en drøm om, at lave noget montage under et tema, jeg syntes passede godt ind i pædagogisk sammenhæng. Identitet. Vi læser om de unge identitets søgende mennesker. Vi prøver at forstå dem, og anerkende deres søgen. Vi vil gerne forstå hvorfor de gør som de gør. Vigtigt og interessant syntes jeg det er, at få fortalt nogle historier fra "voksne" mennesker, der ikke er søgende længere, men har nogle vilde, sjove, barske, uhyggelige, tragiske, dramatiske, grusomme og romantisk fortællinger, fra egen tid som søgende. For at fortælle en historie om, at vi alle har været der. Vi har alle været fjollede og langt ude, i de voksnes øjne. Vi har alle været de unge de blev snakket om og de unge, som folk vendte ryggen og de unge, som fik underkendt vores værd, fordi vi ikke var, som normen sagde, at vi burde være. Måske kan vi bedre anerkende disse vilde unge, hvis vi bliver mindet om, at de fleste af os, har selv været der, og hvis ikke vi har, hvordan pokker kan vi så overhovedet udtale sig om, hvordan det må være at føle sig eksistensløs, og identitetssøgende?
Jeg ved ikke hvad vi ender med at lave for en montage, det skal foregå i grupper, og min idé er måske noget jeg selv kan arbejde videre med.
Jeg har tænkt mig, at opsøge noget mere viden om mediet radio, og deltage i noget D.I.Y insprationsdag på KU arrangeret af SNYKradio og LARM radio. Der er oprettet en facebook gruppe om emnet her; https://www.facebook.com/events/499028916796181/
Udover det, kan jeg selvfølgeligt også røbe, at jeg har erfaring med at lave radio selv, da jeg fra nogle år siden, skrev et radiospil, der blev opført på Radiodrama DR. Det hed "Klor og min Far", og var en slags socialrealistisk tragisk/komisk fortælling, om en dreng Jonas, der opvoksede op med sin alkoholiserede far, der tyraniserede hjemmet. Jonas var besat af, at vaske sig ren og gik dagligt i svømmehal. Her mødte han pigen Sasha, som han blev forelsket i. Faren kom i vejen, og gjorde Jonas til grin, den eneste gang, han turde invitere Sasha med hjem. Jonas besluttede at hævne sig, og fik faren med i svømmehal. Meget kort fortalt, og slutningen kan selvfølgeligt ikke fortælles. Stykket er desværre ikke tilgængeligt, men jeg har selv et eksemplar, hvis nogen har lyst til at høre det? Jeg må bare ikke oploade det, grundet en masse regler for sådan noget :-)
Jeg vender tilbage når vi har lavet vores montage, og smider selvfølgeligt et link til en podcast her på siden.
lørdag den 24. november 2012
Sociale medier, kunst, pædagogik og andet.
Efter et oplæg omkring æstetisk virksomhed i gadebilledet, udenfor gallerierne og i pædagogisk praksis skulle vi lave en hurtig lille gruppe opgave under temaet; æstetisk virksomhed i pædagogisk praksis og gerne nogle sociale medier ind over. Altså det hele på 1 time :-)
Vi valgte at lave et lille forløb, som blev en måde at promovere eksempelvis en begivendehed eller kunstværker på, i pædagogisk praksis, eksempelvis klubber, hvor iphones/smartphones er hverdag.
Ved hjælp af en QR kode, kan man hurtigt linke direkte til den film, sang, billede, tekst eller andet, man gerne vil dele med sine venner eller unge på klubben.
Vi valgte at lave en "Pingvin march", hvor vi lavede nogle origami pingviner, der skulle placeres rundt på institutionen, med QR koder på, så man kunne scanne og komme videre til selve filmen i vores tilfælde. Men det kunne være hvad som helst man kom videre til. Stille små nisser op undt omkring, med QR koder der sender videre til invitation til julefest?
En QR kode er meget nem at lave. Du copypaster bare din adresse ind i adresse feltet og trykker "lav QR kode". Så har du din kode du kan sende til facebook, eller gemme og printe ud.
Brug eksempelvis denne her side http://www.qrstuff.com/
Prøv denne her kode, og se om du kommer videre til vores pingvin film ?
Vi valgte at lave et lille forløb, som blev en måde at promovere eksempelvis en begivendehed eller kunstværker på, i pædagogisk praksis, eksempelvis klubber, hvor iphones/smartphones er hverdag.
Ved hjælp af en QR kode, kan man hurtigt linke direkte til den film, sang, billede, tekst eller andet, man gerne vil dele med sine venner eller unge på klubben.
Vi valgte at lave en "Pingvin march", hvor vi lavede nogle origami pingviner, der skulle placeres rundt på institutionen, med QR koder på, så man kunne scanne og komme videre til selve filmen i vores tilfælde. Men det kunne være hvad som helst man kom videre til. Stille små nisser op undt omkring, med QR koder der sender videre til invitation til julefest?
En QR kode er meget nem at lave. Du copypaster bare din adresse ind i adresse feltet og trykker "lav QR kode". Så har du din kode du kan sende til facebook, eller gemme og printe ud.
Brug eksempelvis denne her side http://www.qrstuff.com/
Prøv denne her kode, og se om du kommer videre til vores pingvin film ?
Filmen er lavet i Timelapse, en gratis app til iphone. Super nem at bruge, og kan både lave, son navnet indikerer, timelapse film og stopmotion, ved at indstille den til, kun at tage et billede per tryk.
fredag den 28. september 2012
Personlig-Faglig-Profil.
Jeg har sat lidt ord på min personlige-faglige-profil. (beskrevet i forrige indlæg)
Spørgsmål og kommentar er altid mere end velkomne. :-)
Spørgsmål og kommentar er altid mere end velkomne. :-)
tirsdag den 25. september 2012
Kreative og innovative processer.
Jeg deltager lige nu i et tværfagligt forløb tilrettelagt af UCC. Vi er pædagoger, skolelærere og en enkelt sygeplejerske på vores hold, som hedder Kreative og Innovative Processer.
Vi er startet ud med, at skulle bryde med vanetænkning, og få afprøvet denne tilgang til kreative og innovative processer på os selv, i stedet for ellers at angribe det rent teoretisk. Kombinationen af den læste teori og øvelserne går virkeligt op i en højere enhed. Både fordi de valgte tekster (eksempler sidst i indlægget) og øvelserne er meget præcise og udvalgt med omhu og derfor giver denne her følelse, nu taler jeg som elev, men denne her følelse af, at man godt tør at kaste sig ud i øvelserne, fordi der ligger mening bagved, og fordi de er understøttet af litteraturen.
Dynamikken i klasserummet var også fed, og det kan mærkes, at folk virkeligt har valgt præcist dette hold under det tværfaglige forløb, fordi det er det de gerne vil undersøge og blive bedre til. Lækkert!
For mig personligt ramte denne undervisningsform lige en tør sort plet i mit sind, efter en eksamensopgave i Institution Individ og Samfund, som har været præget af store mængder lektielæsning, og undervisning med powerpoint oplæg fra læreren i 3timer, måske kombineret med lidt gruppearbejde. Sådan er den undervisningsform, og dette er ikke et angreb, bare en konstatering af, at det bare ikke er mig. (Til gengæld har jeg fået tegnet en masse under dette IIS forløb). Alt i livet er ikke lige sjovt. Men derfor er denne her variation i hverdagen også bare helt fantastisk og meget velkommen.
I dag har vi lavet noget klippe klister værk, med udgangspunkt i vores FagligePersonligeProfil. Formen var fri, og det blev til en masse collager, dukker og hoveder med hver deres udtryk.
Vi fik brugt vores sanser, i denne æstetiske lærerproces. Vi fik tænkt ud af boksen, og det bragte os sammen, og vi fik snakket faglighed og forskelle uddannelserne imellem. Alt i mens, vi havde det sjovt og som sidegevinst fik tilegnet os lidt kundskaber indenfor værkstedsfaget, for os der ikke har det.
Jeg har lagt billeder ind af vores profiler. Jeg ved ikke om jeg har fået dem alle med, men her er i hvert fald nogle som inspiration.
Her er forslag til læsning, hvis du skule stå og have brug for et spark i din arbejdsplads, din klasse, dine egne kreative projekter. Så læs Lotte Darsø "Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetencer" Kapitel 7. Bogen kan købes eller findes på biblioteket.
Måske sidder du med en lille skriveblokering og mangler inspiration. Du sidder og snøfter i et sort hul og tænker, der er ingen der forstår mig og min kunst, Så kom ud af mørket og læs Keith Johnstone "Noter om mig selv" fra "Impro-visation og Teater" Hans Reitzels forlag 1987.
Og sidst men ikke mindst er der en blog til forløbet. Se den her. LINK!
Vi er startet ud med, at skulle bryde med vanetænkning, og få afprøvet denne tilgang til kreative og innovative processer på os selv, i stedet for ellers at angribe det rent teoretisk. Kombinationen af den læste teori og øvelserne går virkeligt op i en højere enhed. Både fordi de valgte tekster (eksempler sidst i indlægget) og øvelserne er meget præcise og udvalgt med omhu og derfor giver denne her følelse, nu taler jeg som elev, men denne her følelse af, at man godt tør at kaste sig ud i øvelserne, fordi der ligger mening bagved, og fordi de er understøttet af litteraturen.
Dynamikken i klasserummet var også fed, og det kan mærkes, at folk virkeligt har valgt præcist dette hold under det tværfaglige forløb, fordi det er det de gerne vil undersøge og blive bedre til. Lækkert!
For mig personligt ramte denne undervisningsform lige en tør sort plet i mit sind, efter en eksamensopgave i Institution Individ og Samfund, som har været præget af store mængder lektielæsning, og undervisning med powerpoint oplæg fra læreren i 3timer, måske kombineret med lidt gruppearbejde. Sådan er den undervisningsform, og dette er ikke et angreb, bare en konstatering af, at det bare ikke er mig. (Til gengæld har jeg fået tegnet en masse under dette IIS forløb). Alt i livet er ikke lige sjovt. Men derfor er denne her variation i hverdagen også bare helt fantastisk og meget velkommen.
I dag har vi lavet noget klippe klister værk, med udgangspunkt i vores FagligePersonligeProfil. Formen var fri, og det blev til en masse collager, dukker og hoveder med hver deres udtryk.
Vi fik brugt vores sanser, i denne æstetiske lærerproces. Vi fik tænkt ud af boksen, og det bragte os sammen, og vi fik snakket faglighed og forskelle uddannelserne imellem. Alt i mens, vi havde det sjovt og som sidegevinst fik tilegnet os lidt kundskaber indenfor værkstedsfaget, for os der ikke har det.
Jeg har lagt billeder ind af vores profiler. Jeg ved ikke om jeg har fået dem alle med, men her er i hvert fald nogle som inspiration.
Her er forslag til læsning, hvis du skule stå og have brug for et spark i din arbejdsplads, din klasse, dine egne kreative projekter. Så læs Lotte Darsø "Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetencer" Kapitel 7. Bogen kan købes eller findes på biblioteket.
Måske sidder du med en lille skriveblokering og mangler inspiration. Du sidder og snøfter i et sort hul og tænker, der er ingen der forstår mig og min kunst, Så kom ud af mørket og læs Keith Johnstone "Noter om mig selv" fra "Impro-visation og Teater" Hans Reitzels forlag 1987.
Og sidst men ikke mindst er der en blog til forløbet. Se den her. LINK!
fredag den 16. december 2011
Ny blog til asperger klub
Jeg har lavet en blog til en asperger klub, hvor jeg er om fredagen i min praktik. Klubbens brugere døbte klubben aspargesklub sidste fredag til julefrokost. Så bloggen hedder aspargesklub.blogspot.com
At blogge er nyt for pædagogen der har stiftet klubben, så jeg håber virkeligt at vi fanger nogle nye gæsters interesse, så vi får se, hvad det her blogging i virkeligheden dur til :-)
besøg bloggen her http://aspargesklub.blogspot.com/
Bloggen er meget ren i designet, og bliver nok ændret senere. Indtil videre er det bare mig der har lavet det herhjemme, ud fra, hvad mig og pædagogen har snakket os frem til. Men vi skal også lige kigge på den efter jul, og se om den mangler noget. Jeg syntes et billede af os der arbejder der ville være fedt, og måske noget logo af en slags? Jeg vil også gerne høre gæsterne om, hvad de syntes om bloggen, deres mening er vel nok den der vejer mest. Det er jo dem der skal bruge den til at holde øje med arrangementer, menu osv. så den skal gerne være på en måde, de kan associere sig med. Men samtiddig også på en måde, som henvender sig til forældre til en asperger, hjemmevejledere og andre pårørende. Mange ting på én gang :-)
Vh Nicolai.
At blogge er nyt for pædagogen der har stiftet klubben, så jeg håber virkeligt at vi fanger nogle nye gæsters interesse, så vi får se, hvad det her blogging i virkeligheden dur til :-)
besøg bloggen her http://aspargesklub.blogspot.com/
Bloggen er meget ren i designet, og bliver nok ændret senere. Indtil videre er det bare mig der har lavet det herhjemme, ud fra, hvad mig og pædagogen har snakket os frem til. Men vi skal også lige kigge på den efter jul, og se om den mangler noget. Jeg syntes et billede af os der arbejder der ville være fedt, og måske noget logo af en slags? Jeg vil også gerne høre gæsterne om, hvad de syntes om bloggen, deres mening er vel nok den der vejer mest. Det er jo dem der skal bruge den til at holde øje med arrangementer, menu osv. så den skal gerne være på en måde, de kan associere sig med. Men samtiddig også på en måde, som henvender sig til forældre til en asperger, hjemmevejledere og andre pårørende. Mange ting på én gang :-)
Vh Nicolai.
tirsdag den 6. december 2011
Ny Blog!
I dag har Jens, Özer og jeg oprettet en blog. Vi vil her den sidste tid af min praktik, tage lidt rundt og fotografere og filme lidt.
Bloggen er opstået ud fra, at både Jens og Özer gerne vil lave lidt journalistik og ud af huset og filme lidt. At ligge det op på en blog var min idé, for at publicere det vi laver hurtigt og gratis. De er begge begejstret for idéen og syntes det er fedt, at det kommer ud på internettet.
Bloggen hedder JÖN efter deres ønske, fordi det er vores forbogstaver, og Özer siger, at det også betyder retning på tyrkisk, godt nok stavet med et y i stedet for j.
Indtil videre har vi lavet en lille film om, og interviewet Den Lille Havfrue ude på Langelinie. Ja hun er faktisk mere snakkesaglig end man lige går og regner med!
http://laerkevej3.blogspot.com/
Besøg gerne bloggen, kommenter gerne og tilmeld jer meget gerne som faste læsere! På forhånd tak, jeg ved selv hvor meget det betyder, når ens blog bliver besøgt og læst :-)
Indlæg på bloggen er 1dags arbejde, da der ellers kommer til at gå for meget tid med, hvornår vi alle tre mødes igen. Så vi finder på et besøg, tager ud og filmer, og hjem og grov redigere og smider op på bloggen. Og det er lidt et pres at nå det, men det er rart at have et færdigt resultat og ingen hængepartier.
Der kommer til at gå noget tid før næste indlæg, da vi ikke mødes før om to uger, men så skal vi nok også få filmet og smidt det op på bloggen, det lover jeg på vores vejene.
Venlig hilsen Nicolai.
Bloggen er opstået ud fra, at både Jens og Özer gerne vil lave lidt journalistik og ud af huset og filme lidt. At ligge det op på en blog var min idé, for at publicere det vi laver hurtigt og gratis. De er begge begejstret for idéen og syntes det er fedt, at det kommer ud på internettet.
Bloggen hedder JÖN efter deres ønske, fordi det er vores forbogstaver, og Özer siger, at det også betyder retning på tyrkisk, godt nok stavet med et y i stedet for j.
Indtil videre har vi lavet en lille film om, og interviewet Den Lille Havfrue ude på Langelinie. Ja hun er faktisk mere snakkesaglig end man lige går og regner med!
http://laerkevej3.blogspot.com/
Besøg gerne bloggen, kommenter gerne og tilmeld jer meget gerne som faste læsere! På forhånd tak, jeg ved selv hvor meget det betyder, når ens blog bliver besøgt og læst :-)
Indlæg på bloggen er 1dags arbejde, da der ellers kommer til at gå for meget tid med, hvornår vi alle tre mødes igen. Så vi finder på et besøg, tager ud og filmer, og hjem og grov redigere og smider op på bloggen. Og det er lidt et pres at nå det, men det er rart at have et færdigt resultat og ingen hængepartier.
Der kommer til at gå noget tid før næste indlæg, da vi ikke mødes før om to uger, men så skal vi nok også få filmet og smidt det op på bloggen, det lover jeg på vores vejene.
Venlig hilsen Nicolai.
mandag den 3. oktober 2011
stop motion - Reflektioner.
Før jeg lavede denne lille stop motion øvelse med ..... gjorde jeg mig nogle overvejelser.
Først var jeg igang med at tænke en masse over det tekniske; hvad for noget software skulle jeg bruge, hvordan skulle jeg tage billederne uden hånden der tegner, og med et stativ, der ikke fyldte for meget på bordet osv.
I forhold til software gik jeg efter et princip der nærmest er blevet mit mantra, "det du skal bruge, findes sikkert allerede i din pc!", og det gjorde det faktisk igen igen. Windows Live Movie Maker har den funktion, at du kan hive alle de billeder du vil ind, for mit vedkommende ca 500, og så markere dem alle på en gang, og selv angive hvor lang tid hvert billede skal afspilles. Jeg mener at jeg gav hvert billede 0,06sekunder, men her er det jo bare at prøve sig frem. Jeg prøvede også med nogle andre tidsangivelser, men endte med 0,06.
I forhold til det med stativ og lys, endte jeg med, efter at have kigget på ..... når hun tegnede, at bestemme mig for, at gøre det håndholdt. Jeg havde observeret, at ..... ligesom er i en flow tilstand når hun tegner, og den ville jeg ikke miste. Idéen med dette projekt var til at starte med også, at det skulle være en medieleg, og ikke så produkt orienteret. Meningen med at tage mange små billeder (kamera sat på den funktion, hvor det tager billeder så længe knappen holdes nede, og så længe der er lagerplads), var i første omgang, "at gøre tegningen levende!", en anden brugers spontane kommentar til det vi lavede.
.....´s kommentar til den færdige film, skal også ses i lyset af, hvor jeg spillede den for hende, og hvem der var tilstede. Hendes kommentar var "det går hurtigt!", men hun virkede begejstret, og havde glædet sig til, at se den færdige film.
Jeg syntes ..... klarede hendes del af projektet så godt, at jeg tænker, når jeg kunne få hende til at holde pauser i hendes tegning, hver gang jeg skulle tømme mit memory card, og hver gang jeg kom til at slippe knappen, og kameraet lige skulle tænke, ja så overvejer jeg, om jeg skal prøve med stativ og lys og det hele, med den satsning, at jeg overtager projektet fuldstændigt, og ødelægger flowet i tegningen. Jeg er på god fod med ....., så jeg mener personligt, at fordi jeg taler godt med hende, så kan jeg godt tillade mig, at forsøge lidt med hende. Jeg kan altid stoppe projektet, hvis jeg kan se, eller hvis hun ytrer at hun ikke bryder sig om det.
Hvorfor så gå skridtet videre, og måske få en mere "ren" stop motion uden hænder, og samme vinkel? Jo fordi jeg faktisk tror det ville se fedt ud, og være sjovt at se, en tegning bygge sig op, uden hænder og tusch. Så kan man endnu bedre se det med, at tegningen bliver levende.
Glæder mig til studiedag på linjefaget. Vh Nicolai.
Først var jeg igang med at tænke en masse over det tekniske; hvad for noget software skulle jeg bruge, hvordan skulle jeg tage billederne uden hånden der tegner, og med et stativ, der ikke fyldte for meget på bordet osv.
I forhold til software gik jeg efter et princip der nærmest er blevet mit mantra, "det du skal bruge, findes sikkert allerede i din pc!", og det gjorde det faktisk igen igen. Windows Live Movie Maker har den funktion, at du kan hive alle de billeder du vil ind, for mit vedkommende ca 500, og så markere dem alle på en gang, og selv angive hvor lang tid hvert billede skal afspilles. Jeg mener at jeg gav hvert billede 0,06sekunder, men her er det jo bare at prøve sig frem. Jeg prøvede også med nogle andre tidsangivelser, men endte med 0,06.
I forhold til det med stativ og lys, endte jeg med, efter at have kigget på ..... når hun tegnede, at bestemme mig for, at gøre det håndholdt. Jeg havde observeret, at ..... ligesom er i en flow tilstand når hun tegner, og den ville jeg ikke miste. Idéen med dette projekt var til at starte med også, at det skulle være en medieleg, og ikke så produkt orienteret. Meningen med at tage mange små billeder (kamera sat på den funktion, hvor det tager billeder så længe knappen holdes nede, og så længe der er lagerplads), var i første omgang, "at gøre tegningen levende!", en anden brugers spontane kommentar til det vi lavede.
.....´s kommentar til den færdige film, skal også ses i lyset af, hvor jeg spillede den for hende, og hvem der var tilstede. Hendes kommentar var "det går hurtigt!", men hun virkede begejstret, og havde glædet sig til, at se den færdige film.
Jeg syntes ..... klarede hendes del af projektet så godt, at jeg tænker, når jeg kunne få hende til at holde pauser i hendes tegning, hver gang jeg skulle tømme mit memory card, og hver gang jeg kom til at slippe knappen, og kameraet lige skulle tænke, ja så overvejer jeg, om jeg skal prøve med stativ og lys og det hele, med den satsning, at jeg overtager projektet fuldstændigt, og ødelægger flowet i tegningen. Jeg er på god fod med ....., så jeg mener personligt, at fordi jeg taler godt med hende, så kan jeg godt tillade mig, at forsøge lidt med hende. Jeg kan altid stoppe projektet, hvis jeg kan se, eller hvis hun ytrer at hun ikke bryder sig om det.
Hvorfor så gå skridtet videre, og måske få en mere "ren" stop motion uden hænder, og samme vinkel? Jo fordi jeg faktisk tror det ville se fedt ud, og være sjovt at se, en tegning bygge sig op, uden hænder og tusch. Så kan man endnu bedre se det med, at tegningen bliver levende.
Glæder mig til studiedag på linjefaget. Vh Nicolai.
onsdag den 28. september 2011
Stop Motion
Jeg vil ikke skrive så meget om denne lille film endnu, men her er den i hvert fald. Jeg har gjort en masse overvejelser før og efter, og de kommer her på bloggen senere.
tirsdag den 13. september 2011
2.praktik
Bedre sent end aldrig :-)
Jeg er i praktik i nordvest i et dagtilbud der hedder NordØst på Lærkevej. for voksne med fysisk/psykisk funktionsnedsættelser.
Min rolle som praktikant er blandt andet, at lave mad i caféen to aftener ugentligt og hver anden fredag aften i asberger café.
Mandag og tirsdag følger jeg animationsholdet, som lige er startet op. Det er sjovt at lave stop motion med kursisterne. Jeg følger desværre ikke kurset alle dage, så jeg er lidt på sidelinien og er med sådan lidt her og der. Men jeg har fået lov til, at lave nogle sideløbende projekter under kurset, og det er jeg så småt gået i gang med.
Her er et par arbejdsbilleder:
Min første tanke var lidt, at lade brugerne vise hvem de er og hvad de gider lave, og der var ikke gået mange dage, før jeg mødte en fyr der hedder Jens, der gerne vil vise mig, hvordan man tager billeder og sådan. Fedt tænkte jeg, og jeg har sat en fotodag i kalenderen, hvor mig og Jens skal ud og skyde. Jeg kan høre på Jens, at jeg skal holde projektet lidt på jorden, fordi han går med det samme igang med at snakke om musik og film og alt muligt. Så jeg har besluttet for mig og ham, at vi skal ind til byen, og fotografere i de nye torvehaller. Grunden til denne beslutning er til dels, at nu hvor vi er et sted, hvor der bliver lavet meget mad, tænkte jeg, at det var lidt oplagt, og der mangler noget på væggene i caféen, så jeg syntes at en plakat, lavet i måske Comic Life, ville gøre sig godt. Sådan noget med nogle flotte farver og nogle flotte oste.
Et andet projekt jeg har fået øjnene op for, er med ..... Hun tegner nogle fede mønstre, og hun bygger dem op, et lille felt ad gangen. Jeg tænker at det kunne være fedt at fotografere hvert enkelt skridt i tegningen og lave en stop motion af det?
Her er et par billeder af ..... og hendes tegninger:
Jeg er i praktik i nordvest i et dagtilbud der hedder NordØst på Lærkevej. for voksne med fysisk/psykisk funktionsnedsættelser.
Min rolle som praktikant er blandt andet, at lave mad i caféen to aftener ugentligt og hver anden fredag aften i asberger café.
Mandag og tirsdag følger jeg animationsholdet, som lige er startet op. Det er sjovt at lave stop motion med kursisterne. Jeg følger desværre ikke kurset alle dage, så jeg er lidt på sidelinien og er med sådan lidt her og der. Men jeg har fået lov til, at lave nogle sideløbende projekter under kurset, og det er jeg så småt gået i gang med.
Her er et par arbejdsbilleder:
Min første tanke var lidt, at lade brugerne vise hvem de er og hvad de gider lave, og der var ikke gået mange dage, før jeg mødte en fyr der hedder Jens, der gerne vil vise mig, hvordan man tager billeder og sådan. Fedt tænkte jeg, og jeg har sat en fotodag i kalenderen, hvor mig og Jens skal ud og skyde. Jeg kan høre på Jens, at jeg skal holde projektet lidt på jorden, fordi han går med det samme igang med at snakke om musik og film og alt muligt. Så jeg har besluttet for mig og ham, at vi skal ind til byen, og fotografere i de nye torvehaller. Grunden til denne beslutning er til dels, at nu hvor vi er et sted, hvor der bliver lavet meget mad, tænkte jeg, at det var lidt oplagt, og der mangler noget på væggene i caféen, så jeg syntes at en plakat, lavet i måske Comic Life, ville gøre sig godt. Sådan noget med nogle flotte farver og nogle flotte oste.
Et andet projekt jeg har fået øjnene op for, er med ..... Hun tegner nogle fede mønstre, og hun bygger dem op, et lille felt ad gangen. Jeg tænker at det kunne være fedt at fotografere hvert enkelt skridt i tegningen og lave en stop motion af det?
Her er et par billeder af ..... og hendes tegninger:
onsdag den 13. april 2011
mandag den 4. april 2011
CycleHagen - Cycleblog!
I går fik jeg denne opgave; lav en dokumentar, film eller foto, eller ?. Jeg valgte derfor at lave en fotodokumentar, som jeg offentliggøre på nettet, for at nå så langt ud, som muligt.
Min DokumentarBlog, som jeg har døbt CycleHagen, handler i al sin enkelthed om, cykelkulturen i København. Jeg er selvfølgeligt positiv overfor emnet cykler i byen, og brænder for det. Jeg har altid selv cyklet, og kommer fra en familie, hvor man med stolthed kunne prale af, ingen bil at have. Min morfar og mormor havde sågar intet kørekort, og folk i mine forældres omgangskreds havde heller ikke kort eller bil. Vi selv havde en Lada, da biler er noget man ikke praler med i min omgangskreds.
Jeg har fotograferet cyklister i går aftes, og i dag, for at få to forskellige traffiksituationer.
En blog om cykelkultur kunne sagtens have mange andre vinkler; de dårlige og farlige veje, cykelhjelme, folk der snakker i mobil imens de cykler og de mange farlige biler i bybilledet. Min vinkel handler om, at vise folk der cykler, for at "reklamere" for cykling. Jeg er personligt stærk politisk farvet af dette emne, og smider også min stemme, med cykelkultur, og miljøbevidsthed generelt in mente. For mig, er det noget af det vigtigste i vores verden og i min egen hverdag, at leve sundt og passe på naturen omkring mig, og også den længere væk. Jeg køber ikke og smider væk for sjov, og jeg sparrer på vandet, varmen, og cykler i al slags vejr.
Min blog er stærkt inspireret af i forvejen velfungerende blogs, så som cyclechic og copenhagenize. Så jeg ved godt, at dette ikke er nyskabende, men stadig noget jeg brænder for!
Håber du vil besøge min 24timers blog med billeder af københavnske cykelhelte :-)
http://cyclehagen.blogspot.com/
Min DokumentarBlog, som jeg har døbt CycleHagen, handler i al sin enkelthed om, cykelkulturen i København. Jeg er selvfølgeligt positiv overfor emnet cykler i byen, og brænder for det. Jeg har altid selv cyklet, og kommer fra en familie, hvor man med stolthed kunne prale af, ingen bil at have. Min morfar og mormor havde sågar intet kørekort, og folk i mine forældres omgangskreds havde heller ikke kort eller bil. Vi selv havde en Lada, da biler er noget man ikke praler med i min omgangskreds.
Jeg har fotograferet cyklister i går aftes, og i dag, for at få to forskellige traffiksituationer.
En blog om cykelkultur kunne sagtens have mange andre vinkler; de dårlige og farlige veje, cykelhjelme, folk der snakker i mobil imens de cykler og de mange farlige biler i bybilledet. Min vinkel handler om, at vise folk der cykler, for at "reklamere" for cykling. Jeg er personligt stærk politisk farvet af dette emne, og smider også min stemme, med cykelkultur, og miljøbevidsthed generelt in mente. For mig, er det noget af det vigtigste i vores verden og i min egen hverdag, at leve sundt og passe på naturen omkring mig, og også den længere væk. Jeg køber ikke og smider væk for sjov, og jeg sparrer på vandet, varmen, og cykler i al slags vejr.
Min blog er stærkt inspireret af i forvejen velfungerende blogs, så som cyclechic og copenhagenize. Så jeg ved godt, at dette ikke er nyskabende, men stadig noget jeg brænder for!
Håber du vil besøge min 24timers blog med billeder af københavnske cykelhelte :-)
http://cyclehagen.blogspot.com/
torsdag den 24. februar 2011
Besøg "Hobbitbloggen"!
Jeg vil lige reklamere for "Hobbitbloggen", før vi skal mødes på onsdag til studiedag. Glæder mig til at høre om andre MKDers oplevelser i praktikken.
http://hobbitblog.blogspot.com/
http://hobbitblog.blogspot.com/
fredag den 11. februar 2011
Hvad der gemmer sig i "gemmerne".
Imponerende hvad man kan finde frem fra "gemmerne". Dette bånd har været min kones, og er nu flittigt i brug, i min 3årige datter´s båndoptager.
Hvad er det sidste fund, du havde glemt alt om, som du pludseligt fandt frem, fra den der flyttekasse på loftet, som du havde glemt alt om?
tirsdag den 25. januar 2011
"Hobbitbloggen". 25.01.2011.
Jeg fik en kort snak med en forældre i morges omkring hobbitbloggen, og han sagde, at de bruger den derhjemme, og det er super fedt, lige at kunne smække computeren op på middagsbordet og se hvad hans søn har lavet i løbet af dagen.
Der er ikke noget federe, end at få sådan en tilkendegivelse af ens arbejde. Jeg blev meget glad, og ved nu, at jeg i hvert fald i et hjem, har skabt en forbindelse i mellem institutionene og dem, via bloggen.
Der er ikke noget federe, end at få sådan en tilkendegivelse af ens arbejde. Jeg blev meget glad, og ved nu, at jeg i hvert fald i et hjem, har skabt en forbindelse i mellem institutionene og dem, via bloggen.
mandag den 24. januar 2011
Refleksioner over besvarelser af spørgeskema omkring "digital fotoramme". 24.01.2011.
Alle de ansatte i den børnehave hvor jeg er i praktik, har været flinke til at svarer på mine spørgsmål. Fedt :-)
Samlet set, syntes jeg, at de er kritiske brugere af rammen, på den måde, at de tænker over, hvad den kan bruges til, og hvordan den bliver brugt.
Det er nogle enkelte personer, der aktivt bruger rammen, og lægger billeder ind, men så er der andre opgaver, som de andre står for. De har opdelt nogle opgaver i hverdagen. Det betyder ikke, at dem der ikke lægger billeder ind, ikke syntes digitale fotos ikke er spændende.
Dem der bruger rammen, fandt selv ud af at bruge den, eller kendte til det i forvejen.
Forældrene er glade for denne ramme, og melder gerne tilbage, og snakker med deres børn om billederne. De kan også finde på at snakke med pædagogerne om billederne og spørge ind til dem, og pædagogerne, kan også finde på at sige til forældrene, at der er nye billeder på rammen. Så rammen virker, ud fra min undersøgelse, som et bindeled (fælles tredje) for pædagog/forældre relationen. Barn/pædagog relation og barn/forældre relation.
Børnene er ikke en aktiv del af processen omkring det at lægge billeder ind. De ser heller ikke på når det sker. De kunne måske tage et par børn med ind, og se når de tømmer kameraet, og lægger billederne ind? Ligevel som børnene kan se hvad der bliver lavet i køkkenet, og se når deres tegninger bliver lamineret? Eksempelvis. Selvom børnene ikke lærer at lægge billederne ind på pc, og så videre ind på rammen, kan det stadig være sjovt at se det blive gjort. Det kan vække deres tidlige digitale interesser. Fordi et barn er med på biblioteket, betyder det jo heller ikke, at det selv kan tage bussen næste gang og finde og låne bøgerne alene.
Børnene får lov til, at være en del af selve fotograferingen på den måde, at de bliver hørt, hvis de har forslag til et motiv der skal fanges. Kammeraet er de voksnes.
Rammen hænger i voksenhøjde af økonomiske grunde, og fordi, den er tænkt som en måde at dokumentere overfor forældrene. Børnene har en kiste de kan stå på, så de kan faktisk godt se billederne - men ikke helt tæt på, og ikke røre ved rammen.
Jeg syntes det er lidt en skam, at man bliver så øm overfor IT, når det i virkeligheden ikke er så dyrt igen. Hvad koster sådan en ramme overhovedet, og hvor tit ville den gå i stykker, hvis den hang i børnehøjde. Ville den være dyrere end alle de bøger og legetøj børnene ellers leger med. jeg mener, at børnene godt kan skelne imellem, hvad de må pille ved, og ikke pille ved. Eksempelvis står institutionens stereoanlæg så børnene sagtens kan pille ved det. Det er måske mere robust, men ikke gået i stykker, og bliver heller aldrig pillet ved.
Jeg tænker, at jeg må være mere et forbillede, end en der bare kaster med mudder. Så for eftertiden, vil jeg lade børnene få mit kamera i hånden når vi er ude, og tage billederne vi skal bruge til min blog!
Samlet set, syntes jeg, at de er kritiske brugere af rammen, på den måde, at de tænker over, hvad den kan bruges til, og hvordan den bliver brugt.
Det er nogle enkelte personer, der aktivt bruger rammen, og lægger billeder ind, men så er der andre opgaver, som de andre står for. De har opdelt nogle opgaver i hverdagen. Det betyder ikke, at dem der ikke lægger billeder ind, ikke syntes digitale fotos ikke er spændende.
Dem der bruger rammen, fandt selv ud af at bruge den, eller kendte til det i forvejen.
Forældrene er glade for denne ramme, og melder gerne tilbage, og snakker med deres børn om billederne. De kan også finde på at snakke med pædagogerne om billederne og spørge ind til dem, og pædagogerne, kan også finde på at sige til forældrene, at der er nye billeder på rammen. Så rammen virker, ud fra min undersøgelse, som et bindeled (fælles tredje) for pædagog/forældre relationen. Barn/pædagog relation og barn/forældre relation.
Børnene er ikke en aktiv del af processen omkring det at lægge billeder ind. De ser heller ikke på når det sker. De kunne måske tage et par børn med ind, og se når de tømmer kameraet, og lægger billederne ind? Ligevel som børnene kan se hvad der bliver lavet i køkkenet, og se når deres tegninger bliver lamineret? Eksempelvis. Selvom børnene ikke lærer at lægge billederne ind på pc, og så videre ind på rammen, kan det stadig være sjovt at se det blive gjort. Det kan vække deres tidlige digitale interesser. Fordi et barn er med på biblioteket, betyder det jo heller ikke, at det selv kan tage bussen næste gang og finde og låne bøgerne alene.
Børnene får lov til, at være en del af selve fotograferingen på den måde, at de bliver hørt, hvis de har forslag til et motiv der skal fanges. Kammeraet er de voksnes.
Rammen hænger i voksenhøjde af økonomiske grunde, og fordi, den er tænkt som en måde at dokumentere overfor forældrene. Børnene har en kiste de kan stå på, så de kan faktisk godt se billederne - men ikke helt tæt på, og ikke røre ved rammen.
Jeg syntes det er lidt en skam, at man bliver så øm overfor IT, når det i virkeligheden ikke er så dyrt igen. Hvad koster sådan en ramme overhovedet, og hvor tit ville den gå i stykker, hvis den hang i børnehøjde. Ville den være dyrere end alle de bøger og legetøj børnene ellers leger med. jeg mener, at børnene godt kan skelne imellem, hvad de må pille ved, og ikke pille ved. Eksempelvis står institutionens stereoanlæg så børnene sagtens kan pille ved det. Det er måske mere robust, men ikke gået i stykker, og bliver heller aldrig pillet ved.
Jeg tænker, at jeg må være mere et forbillede, end en der bare kaster med mudder. Så for eftertiden, vil jeg lade børnene få mit kamera i hånden når vi er ude, og tage billederne vi skal bruge til min blog!
Besvarelser til spørgeskema omkring "digital fotoramme" 24.01.2011.
Spørgeskema omkring digital fotoramme
En del af mit praktikdokument skal indeholde mit linjefag Medie, Kreativitet og Digital kultur. I praktikhåndbogen 2010 står der ”Få øje på, beskrive og reflektere over det valgte linjefag i relation til praktikstedets pædagogiske praksis”.
Jeg har valgt, at undersøge brugen af, og mulighederne med jeres digitale fotoramme, der hænger i gangen.
Det vil være en kæmpe hjælp for mig, hvis I gider bruge fem minutter på, at svare på nogle spørgsmål. Og jeg vil gerne sige, på forhånd tak for hjælpen J
Besvarelserne er anonyme, og jeg vender tilbage med en opfølgning på jeres svar.
Aflever besvarelse i papkasse i pauserum.
Hvor ofte lægger du billeder ind på fotorammen?
- Aldrig x 4.
- Der er andre der er ansvarlige for denne opgave.
- Sjældent, det tager tid, og er for dårlig til at prioritere det.
- 1 gang om ugen/ hver 14 dag.
- Så snart jeg har taget billederne, hvilket sker 3-4 gange om måneden.
Kan du finde ud af, at lægge billeder ind på rammen? Har du fået det vist?
- Ja, fandt selv ud af det.
- Ja
- Ja, det er noget man selv skal sætte sig ind i, læse manualen.
- Nej, men det kommer den dag der er behov for det, og tid til det.
- Ved ikke hvordan, men ville sikkert godt kunne finde ud af det.
- Måske.
- Har ikke fået tid til at sætte mig ind i det endnu, det er bekvemt, at nogle andre kan finde ud af det.
Ved du, om forældrene kigger på billederne? Kommenterer de billederne?
- Ja, men ikke så tit som da den havde nyhedens interesse. De kommenterer mest til børnene.
- Ja, især hvis der er kaffedag eller andet forældre arrangement.
- Ja, de er meget glade for billederne, de står ofte og kigger.
- Vi bliver ofte spurgt om vi vil brænde dem, så jeg oplever en stor interesse. De kommer også ind på stuen, og kommenterer billederne.
- Ja det gør de, ofte i dialog med deres børn. Tit tidligt om morgenen og sidst på dagen. Overfor os pædagoger spørger de tit ind til specifikke billeder og udflugter.
- Ja de kigger, og jeg hiver også fat i forældrene og viser dem billederne.
- Jeg har sjældent hørt kommentarer, men jeg er her også sjældent i myldretiden hvor forældrene er her. Jeg fortæller forældrene, hvis jeg har lagt nye billeder ind.
Snakker du med børnene om billederne, eller ved du, om forældrene gør? Kommenterer børnene billederne?
- indimellem står jeg og snakker med børnene om billederne. Børnene snakker også indbyrdes om billederne hvis de lige kommer forbi og ser et billede af dem selv eller en kammerat.
- Hvis vi har været på tur, og billederne kommer hurtigt op derefter, kigger vi sammen på dem. De børn der har opdaget sig selv kommenterer det og viser det til deres forældre når de bliver hentet
- Snakker både selv med børnene om billederne, og også set børnene snakke med hinanden om dem. De elsker det.
- Ja, jeg snakker både med forældre og børn. Efter en tur sidder vi ofte i gangen og snakker om billederne.
- Børnene sidder ofte på slagbænken og taler om billederne.
- Jeg snakker med børnene om billederne.
- Skærmen er i voksenhøjde, så nej. Det er en skam, for jeg ville faktisk gerne bruge billederne mere pædagogisk.
Er børnene med til at vælge de billeder, der lægges ind på rammen? Er de tilstede når der lægges billeder ind på rammen?
- nej og nej.
- Nej.
- Nej, ikke de gange jeg selv har lagt billeder ind.
- Nej, vi lægger alle billeder ind. Det vigtigste er, at alle børn er med på billederne.
- Vi lægger som regel alle billeder ind. Ved ikke om børnene er med.
- Nej.
- Nej, og de er heller ikke til stede når de lægges ind. (billederne er censurerede)
Er børnene med til at tage billeder, eller med til at udvælge de motiver de skal fotograferes?
- Det er sjældent, i givet fald er det de større børn. Ind i mellem kommer der forslag fra børnene.
- Nej.
- Det er de voksende, men hvis børnene finder noget de gerne vil have fotograferet, så gør vi det.
- Ind i mellem, men oftest er det de voksne der bestemmer.
- Ja, når de har lyst. Men oftest tager vi billederne når børnene er optaget af leg.
- Nogle af børnene vil gerne fotograferes.
- Nej og Nej.
Hvorfor hænger billedrammen i voksenhøjde?
- Ved ikke. Var der da jeg kom.
- Så den ikke går i stykker, men de stiller sig op på en kasse, så de kan se.
- Vist mest af sikkerhedsmæssige årsager og økonomiske. Der er ikke penge til at skifte rammen ud med jævne mellemrum.
- Det er pga. sikkerhed og økonomi. Budgettet er stramt, så vi er nødt til at passe på den.
- Det var der, der var plads. Men vi har sat kisten på modsatte side, så står børnene på den og kigger.
- Godt spørgsmål! (evt. af vane)
- Den er først og fremmest tiltænkt som dokumentationsmiddel overfor forældrene. Børnene står tit på den store kiste i gange og ser på billederne.
Abonner på:
Opslag (Atom)
