søndag den 14. november 2010
lørdag den 13. november 2010
South Park om børn og internettet :-)
Beskrivelse af afsnittet "Cartman joins NAMBLA", taget fra South Park Studios.dk
ORIGINAL AIR DATE: 06.21.00
Se afsnittet ved at trykke på linket.
http://www.southparkstudios.dk/episodes/406
ORIGINAL AIR DATE: 06.21.00
Se afsnittet ved at trykke på linket.
http://www.southparkstudios.dk/episodes/406
fredag den 12. november 2010
Linjefagsdokument 10/11 2010. Internet.
Internet. Børn og unges brug af nettet og Webetik.
Noter fra timen:
Digital færdighed - at kunne gå på nettet og søge o.s.v.
Digital kompetence - Kritisk, reflekterende brug af nettet.
Digital dannelse - at kunne navigere rundt i en verden af digitale medier.
Emner at orientere sig i:
- Webetik (Takt og tone ift. til kommunikation og opførsel på nettet)
- Sikkerhed (Datasikkerhed og sikkerhed i forhold til andre brugere)
- Kildekritik (I forhold til de oplysninger man finder på nettet)
- Markedsføring rettet mod børn og unge.
- Rettigheder ( F.eks. i forhold til at blive tjekket og overvåget)
- Ulovlig adfærd (Regler og love om copyrights og ulovlig download).
Vi snakkede om hjemmesider tilegnet forskellige aldersgrupper. Eksempelvis Oline for vuggestuebørn, Ramasjang for børnehavebørn, Youtube og en masse gratis spillesider for SFObørn, Youtube, Arto og Facebook og klub og ungdomsklub. For specialområdet snakkede vi om tv-glad der også bruger nettet, og så knuus.dk der er et datingsite for udviklingshæmmede.
Det vigtige her var nok mest det, at vi som pædagoger skal holde os opdateret og have kendskab til, hvad der foregår på nettet, så vi kan hjælpe og styrke børnenes kendskab og kompetencer indenfor internet.
Vi var ude på nettet og lede efter oplysninger omkring børn og unge på nettet, og jeg fandt en stribe sider, som var meget gode.
http://www.sikkerchat.dk/ er meget overskuelig, og nem at gå til, for både forældre, pædagoger og børn/unge.
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet.aspx Medierådet for børn og unge, henvender sig mere til den voksne og nok mest til fagfolk. Det er meget med undersøgelser og sådan.
http://www.emu.dk/webetik/ er også rettet mod fagfolk.
http://www.itst.dk/sikkerhed/digital-sikkerhed/borns-sikkerhed-pa-internettet-1 IT og telestyrelsen er også for fagfolk, og minder lidt om politiets hjemmeside. Pas på derude agtig!
http://www.youtube.com/results?search_query=medier%C3%A5det&aq=f Medierådet på Youtube. Altid fedt at få tingene fortalt igennem små film. Kan anbefales.
Vi fik også en guide til bedømmelse af hjemmesider for børn.
Hvem er afsenderen?
Hvad er det for noget? Hvad kan man?
Hvem er hjemmesidens målgruppe?
Hvad er formålet/intensionen med hjemmesiden?
Bedøm hjemmesidens brugervenlighed.
Design.
Hvad kan barnet få ud af, at besøge hjemmesiden?
Etisk bedømmelse (Skjult reklame. Lokker til at bruge penge. Opfordrer til at videregive unødvendige oplysninger (Email, mobilnummer). Lægger den op til intolerance eller lignende. Har hjemmesiden en tydelig sikkerhedspolitik.)
Noter fra timen:
Digital færdighed - at kunne gå på nettet og søge o.s.v.
Digital kompetence - Kritisk, reflekterende brug af nettet.
Digital dannelse - at kunne navigere rundt i en verden af digitale medier.
Emner at orientere sig i:
- Webetik (Takt og tone ift. til kommunikation og opførsel på nettet)
- Sikkerhed (Datasikkerhed og sikkerhed i forhold til andre brugere)
- Kildekritik (I forhold til de oplysninger man finder på nettet)
- Markedsføring rettet mod børn og unge.
- Rettigheder ( F.eks. i forhold til at blive tjekket og overvåget)
- Ulovlig adfærd (Regler og love om copyrights og ulovlig download).
Vi snakkede om hjemmesider tilegnet forskellige aldersgrupper. Eksempelvis Oline for vuggestuebørn, Ramasjang for børnehavebørn, Youtube og en masse gratis spillesider for SFObørn, Youtube, Arto og Facebook og klub og ungdomsklub. For specialområdet snakkede vi om tv-glad der også bruger nettet, og så knuus.dk der er et datingsite for udviklingshæmmede.
Det vigtige her var nok mest det, at vi som pædagoger skal holde os opdateret og have kendskab til, hvad der foregår på nettet, så vi kan hjælpe og styrke børnenes kendskab og kompetencer indenfor internet.
Vi var ude på nettet og lede efter oplysninger omkring børn og unge på nettet, og jeg fandt en stribe sider, som var meget gode.
http://www.sikkerchat.dk/ er meget overskuelig, og nem at gå til, for både forældre, pædagoger og børn/unge.
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet.aspx Medierådet for børn og unge, henvender sig mere til den voksne og nok mest til fagfolk. Det er meget med undersøgelser og sådan.
http://www.emu.dk/webetik/ er også rettet mod fagfolk.
http://www.itst.dk/sikkerhed/digital-sikkerhed/borns-sikkerhed-pa-internettet-1 IT og telestyrelsen er også for fagfolk, og minder lidt om politiets hjemmeside. Pas på derude agtig!
http://www.youtube.com/results?search_query=medier%C3%A5det&aq=f Medierådet på Youtube. Altid fedt at få tingene fortalt igennem små film. Kan anbefales.
Vi fik også en guide til bedømmelse af hjemmesider for børn.
Hvem er afsenderen?
Hvad er det for noget? Hvad kan man?
Hvem er hjemmesidens målgruppe?
Hvad er formålet/intensionen med hjemmesiden?
Bedøm hjemmesidens brugervenlighed.
Design.
Hvad kan barnet få ud af, at besøge hjemmesiden?
Etisk bedømmelse (Skjult reklame. Lokker til at bruge penge. Opfordrer til at videregive unødvendige oplysninger (Email, mobilnummer). Lægger den op til intolerance eller lignende. Har hjemmesiden en tydelig sikkerhedspolitik.)
Linjefagsdokument 8/11 2010. Animation (Digital produktion og æstetisk læring)
Animation: Timer jeg desværre ikke deltog i. Pingu møder Jørgen Clevin. Jeg har set resultaterne, og de var meget forskellige i udtryk og udformning. Temaet var "Magi i luften", og der gik hurtigt lagengymnastik i den, på nær den gruppe hvor der gik Hitler, satan og Starwars i den.
Alle grupper havde lavet et stort stykke arbejde.
Jeg dokumenterer lektierne til denne gang, som er fra bogen Digital Dannelse af Lotte Nyboe (vores grundbog). Dokumentationen bliver i en stikords form.
- Digital produktion beskrives som en form for æstetisk praksis og virksomhed, der giver anledning til oplevelse og læring.
- Hvis ikke alle børn bliver uddannet i digitale medier, opstår der en digital produktionskløft. Ikke alle børn kan udtrykke sig kreativt og produktivt via digitale medier.
- Kløft: Imellem dem der har adgang til medier og dem der ikke har. Men også, og måske lidt mere uigennemsigtigt, dem der har adgang til medier, og forstår at udtrykke sig igennem dem, og udnytter mediernes interaktive potentiale. Og så dem der også har adgang til medier, men ikke forstår at udnytte de digitale medier produktivt.
- Digital Prodution i fritiden/hjemmet; multimedieproduktion, billedproduktion, musikproduktion, hjemmeside-produktion og historie- og dagbogsfortællingende produktionsformer.
- I fritidens produktion er internettet et centralt medie og fungerer som distributionsmedie.
- Privat- orienterede producenter: Deler ikke deres produktioner uden for intimsfæren. Kun i hjemmet og familie og venner.
- Offentligt- orienterede producenter: Bloggere, hjemmeside ejere, Facebookerer osv.
- Udstillere og videndelere: Vil nå så langt ud som muligt med deres produktioner. Eksempelvis via Youtube.
Digital produktion som æstetisk praksis:
- At udtrykke sig gennem skabende arbejde.
- Det handler om at give fantasien frit løb.
- Det er en proces, der giver rig mulighed for, at tolke sig selv og sin omverden.
- Den eksperimenterende praksis i hjemmet, har ikke noget egentligt mål. Det handler om at være i processen, at prøve sig frem og se, hvad der sker, og denne type udfoldelse har derved ofte en legende karakter.
- Mediekonvergens for børn: Mediekonvergens er et spørgsmål om deltagelse og cirkulation af digitalt indhold. Børn og unge optræder som forbrugere med også genbrugere af indhold for at skabe nyt. Alt kan mixes og blandes, og digitale udtryksformer er derfor altid under udvikling og aldrig stivnet i bestemte former.
- Mediekonvergens for børn er således ensbetydende med nye produktions muligheder, men også nye produktionsorienterede fællesskaber, der handler om bidrage på kreativ vis, til mediekredsløbet.
- Digital remix!
- Ophavsrettigheder: Vi som pædagoger skal kende disse regler, så børnene kan udtrykke sig frit, men inden for lovensrammer, altså trygge rammer.
- Case: Animation - at gøre billeder levende. elever fra 6 og 10 klasse skal lave en animation.
- Digital produktion er didaktisk udfordrende, fordi eleverne tildeles styringen, og læreren tildeles rollen som konsulent.
- Lærerens rolle bliver derfor at skabe sammenhænge mellem det nye, og de færdigheder eleverne allerede har, jf. kløft, og bidrage med en faglig-æstetisk professionalisme, der kvalificerer elvernes produktion og læring.
- Trygge rammer er vigtigt, fordi det at være kreativ indebærer, at man vover sig selv i små eller store farefulde øjeblikke. Kreativitet er en proces, hvor man bevæger sig nye steder hen, og det kan føles utrygt.
- Produktionsprocessen: Storyboard, og produktionenfasen.
- Storybord delen syntes mange af eleverne var kedelig, men alligevel brugbar i selve produktionsfasen.
- Storyboard samler elevernes tanker og idéer, fra for eksempel brainstorms, og det giver et overblik og struktur.
I produktionsfasen gøres det narrative levende auditivt og visuelt.
- Stop-motion- animation inddrager fysiske rammer og materialer, og styrker derfor også elevens kompetencer indenfor det multikreative. Både deres tekniske færdigheder i forhold til software, og de brugte medier, og også det at de skal både tegne og klippe klistrer, og bygge i modellervoks eller andet. Det kan side stilles med en art tværfagligt arbejde.
Æstetisk læring - fantasi og kreativitet.
- At skabe handler grundlæggende om at bruge kulturens redskaber, materialer og symboler til at udtrykke sig i en social sammenhæng.
- Det daglige liv fortolkes, den skabendes eget liv og oplevelser sættes ind i en ny sammenhæng og gøres i denne proces til genstand for refleksion.
- Kreativitet indebærer, at man forstår det sprog der tales, eksempelvis filmsproget og mediets konventioner, og at man kan overholde regler og principper samtiddig med, at man udfordrer.
Alle grupper havde lavet et stort stykke arbejde.
Jeg dokumenterer lektierne til denne gang, som er fra bogen Digital Dannelse af Lotte Nyboe (vores grundbog). Dokumentationen bliver i en stikords form.
- Digital produktion beskrives som en form for æstetisk praksis og virksomhed, der giver anledning til oplevelse og læring.
- Hvis ikke alle børn bliver uddannet i digitale medier, opstår der en digital produktionskløft. Ikke alle børn kan udtrykke sig kreativt og produktivt via digitale medier.
- Kløft: Imellem dem der har adgang til medier og dem der ikke har. Men også, og måske lidt mere uigennemsigtigt, dem der har adgang til medier, og forstår at udtrykke sig igennem dem, og udnytter mediernes interaktive potentiale. Og så dem der også har adgang til medier, men ikke forstår at udnytte de digitale medier produktivt.
- Digital Prodution i fritiden/hjemmet; multimedieproduktion, billedproduktion, musikproduktion, hjemmeside-produktion og historie- og dagbogsfortællingende produktionsformer.
- I fritidens produktion er internettet et centralt medie og fungerer som distributionsmedie.
- Privat- orienterede producenter: Deler ikke deres produktioner uden for intimsfæren. Kun i hjemmet og familie og venner.
- Offentligt- orienterede producenter: Bloggere, hjemmeside ejere, Facebookerer osv.
- Udstillere og videndelere: Vil nå så langt ud som muligt med deres produktioner. Eksempelvis via Youtube.
Digital produktion som æstetisk praksis:
- At udtrykke sig gennem skabende arbejde.
- Det handler om at give fantasien frit løb.
- Det er en proces, der giver rig mulighed for, at tolke sig selv og sin omverden.
- Den eksperimenterende praksis i hjemmet, har ikke noget egentligt mål. Det handler om at være i processen, at prøve sig frem og se, hvad der sker, og denne type udfoldelse har derved ofte en legende karakter.
- Mediekonvergens for børn: Mediekonvergens er et spørgsmål om deltagelse og cirkulation af digitalt indhold. Børn og unge optræder som forbrugere med også genbrugere af indhold for at skabe nyt. Alt kan mixes og blandes, og digitale udtryksformer er derfor altid under udvikling og aldrig stivnet i bestemte former.
- Mediekonvergens for børn er således ensbetydende med nye produktions muligheder, men også nye produktionsorienterede fællesskaber, der handler om bidrage på kreativ vis, til mediekredsløbet.
- Digital remix!
- Ophavsrettigheder: Vi som pædagoger skal kende disse regler, så børnene kan udtrykke sig frit, men inden for lovensrammer, altså trygge rammer.
- Case: Animation - at gøre billeder levende. elever fra 6 og 10 klasse skal lave en animation.
- Digital produktion er didaktisk udfordrende, fordi eleverne tildeles styringen, og læreren tildeles rollen som konsulent.
- Lærerens rolle bliver derfor at skabe sammenhænge mellem det nye, og de færdigheder eleverne allerede har, jf. kløft, og bidrage med en faglig-æstetisk professionalisme, der kvalificerer elvernes produktion og læring.
- Trygge rammer er vigtigt, fordi det at være kreativ indebærer, at man vover sig selv i små eller store farefulde øjeblikke. Kreativitet er en proces, hvor man bevæger sig nye steder hen, og det kan føles utrygt.
- Produktionsprocessen: Storyboard, og produktionenfasen.
- Storybord delen syntes mange af eleverne var kedelig, men alligevel brugbar i selve produktionsfasen.
- Storyboard samler elevernes tanker og idéer, fra for eksempel brainstorms, og det giver et overblik og struktur.
I produktionsfasen gøres det narrative levende auditivt og visuelt.
- Stop-motion- animation inddrager fysiske rammer og materialer, og styrker derfor også elevens kompetencer indenfor det multikreative. Både deres tekniske færdigheder i forhold til software, og de brugte medier, og også det at de skal både tegne og klippe klistrer, og bygge i modellervoks eller andet. Det kan side stilles med en art tværfagligt arbejde.
Æstetisk læring - fantasi og kreativitet.
- At skabe handler grundlæggende om at bruge kulturens redskaber, materialer og symboler til at udtrykke sig i en social sammenhæng.
- Det daglige liv fortolkes, den skabendes eget liv og oplevelser sættes ind i en ny sammenhæng og gøres i denne proces til genstand for refleksion.
- Kreativitet indebærer, at man forstår det sprog der tales, eksempelvis filmsproget og mediets konventioner, og at man kan overholde regler og principper samtiddig med, at man udfordrer.
torsdag den 11. november 2010
Linjefagsdokument 11/11 2010 Digitale spil.
I dag har vi spillet, og snakket om spil og børn.
Vi var inde omkring fordomme, holdninger, fordele og pædagogikken ved at bruge spil, og hvordan de skal bruges.
Det er selvfølgeligt vigtigt, ikke at blive hængende i en eller anden gammel forestilling om, at spil eksempelvis er fordummende og skadelige, forhindrer børn i at lege rigtigt, og gør børn usunde og ensomme.
Men modsat skal vi forholde os til, både hvad spil kan bruges til, didaktisk og pædagogisk, men vi skal forholde os reflekterende i forhold til brugen af spil i den pædagogiske praksis.
Spil er leg, og uformel læring kan ske ved leg.
Uformel læring. (Lotte Nyboe, Digital dannelse, 2009.)
"Uformel læring finder sted overalt for eksempel derhjemme, på biblioteket, i skolens frikvarter, i SFO´en, i sportsklubben, på internettet. I modsætning til formel læring bygger uformel læring ikke på læseplaner og et formaliseret belønningssystem, men på lyst og motivation til at udfolde sig på forskellig vis og deltage i forskellige typer af lærende og legende processer."
Vi snakkede om Flow (Csikszenmihalyi) i forhold til Edutainment. (education-entertainment).
"Mennesker, der er i flow, oplever at de i den aktuelle aktivitet er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow oplevelsen er i sig selv motiverende" Sakset fra Blivklog.dk http://www.blivklog.dk/page3573.aspx
Vi var inde på forskellige spilgenrer og snakkede om Gameplay. Gameplay er helheden af det, spilleren møder i spillet (Notat fra timen). Gameplay er vigtig i en anmelders vurdering. (Wikipedia).
PEGI. Pan European Game Information. Vi snakkede om denne aldersmærkning af spillene. Det er specilet vigtigt for os som pædagoger, at vi både overholder, men også forholder os til denne mærkning. Mærkningen er lavet i samarbejde med psykologer, pædagoger og andre kompetente folk, og er ikke en mærkning vi har hentet fra USA. den er værd at lytte til.
Jeg vil personligt som pædagog ikke være skyld i, at de børn jeg arbejder med, ligger derhjemme med mareridt og bliver bange pga. at jeg har overtrådt denne mærkning. Men modsat i mindre sammenhænge kan man måske tale om, om en overtrædelse kunne bruges som en fælles tredje. Altså lade nogle børn, du ellers har svært ved at nå ind til, spille et spil, du ved ville falde i god jord hos dem. Men der skal du have dine overvejelser og argumenter i orden, fordi du er den ansvarlige.
Game- Lab.
I tomands grupper skulle vi undersøge et spil. I min gruppe valgte vi spillet "Angry Birds". Til at starte med mest fordi, spillet lå på en splinterny Ipad, og denne skulle lige prøves af. (Fantastisk enkel og lækker maskine).
Spillet var et spil, hvor du skulle skyde fugle afsted med en slangebøsse, og derved smadre små grise! (kort fortalt, der kommer andre typer fugle efterhånden, og forhindring og flere grise).
Det hele var i et meget enkelt og barnligt univers, og fremstod appellerende og ligetil. Spillet havde en snært af edutainment over sig, fordi små børn ville få lært om sigte, buer/vinkler, og lære at mestre en touchscreen. Der var virkeligt ligehed mellem handling og resultat, i modsætning til nogle spil, hvor man nemt ender med at sidde og trykke løs, fordi man ikke helt kan kode, hvad der egentligt gør, at spillet gør som det gør.
Jeg blev meget grebet af dette spil. Jeg holdt interessen i et par timer. Og spillet er klart opbygget omkring et point, videre til næste level princip. Det gælder bare om at samle mange point, og klare den opgave man er igang med, for at låse op til den næste. (man kan ikke spille alle levels til at starte med, man skal vinde for at låse dem op).
Vi var inde omkring fordomme, holdninger, fordele og pædagogikken ved at bruge spil, og hvordan de skal bruges.
Det er selvfølgeligt vigtigt, ikke at blive hængende i en eller anden gammel forestilling om, at spil eksempelvis er fordummende og skadelige, forhindrer børn i at lege rigtigt, og gør børn usunde og ensomme.
Men modsat skal vi forholde os til, både hvad spil kan bruges til, didaktisk og pædagogisk, men vi skal forholde os reflekterende i forhold til brugen af spil i den pædagogiske praksis.
Spil er leg, og uformel læring kan ske ved leg.
Uformel læring. (Lotte Nyboe, Digital dannelse, 2009.)
"Uformel læring finder sted overalt for eksempel derhjemme, på biblioteket, i skolens frikvarter, i SFO´en, i sportsklubben, på internettet. I modsætning til formel læring bygger uformel læring ikke på læseplaner og et formaliseret belønningssystem, men på lyst og motivation til at udfolde sig på forskellig vis og deltage i forskellige typer af lærende og legende processer."
Vi snakkede om Flow (Csikszenmihalyi) i forhold til Edutainment. (education-entertainment).
"Mennesker, der er i flow, oplever at de i den aktuelle aktivitet er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow oplevelsen er i sig selv motiverende" Sakset fra Blivklog.dk http://www.blivklog.dk/page3573.aspx
Vi var inde på forskellige spilgenrer og snakkede om Gameplay. Gameplay er helheden af det, spilleren møder i spillet (Notat fra timen). Gameplay er vigtig i en anmelders vurdering. (Wikipedia).
PEGI. Pan European Game Information. Vi snakkede om denne aldersmærkning af spillene. Det er specilet vigtigt for os som pædagoger, at vi både overholder, men også forholder os til denne mærkning. Mærkningen er lavet i samarbejde med psykologer, pædagoger og andre kompetente folk, og er ikke en mærkning vi har hentet fra USA. den er værd at lytte til.
Jeg vil personligt som pædagog ikke være skyld i, at de børn jeg arbejder med, ligger derhjemme med mareridt og bliver bange pga. at jeg har overtrådt denne mærkning. Men modsat i mindre sammenhænge kan man måske tale om, om en overtrædelse kunne bruges som en fælles tredje. Altså lade nogle børn, du ellers har svært ved at nå ind til, spille et spil, du ved ville falde i god jord hos dem. Men der skal du have dine overvejelser og argumenter i orden, fordi du er den ansvarlige.
Game- Lab.
I tomands grupper skulle vi undersøge et spil. I min gruppe valgte vi spillet "Angry Birds". Til at starte med mest fordi, spillet lå på en splinterny Ipad, og denne skulle lige prøves af. (Fantastisk enkel og lækker maskine).
Spillet var et spil, hvor du skulle skyde fugle afsted med en slangebøsse, og derved smadre små grise! (kort fortalt, der kommer andre typer fugle efterhånden, og forhindring og flere grise).
Det hele var i et meget enkelt og barnligt univers, og fremstod appellerende og ligetil. Spillet havde en snært af edutainment over sig, fordi små børn ville få lært om sigte, buer/vinkler, og lære at mestre en touchscreen. Der var virkeligt ligehed mellem handling og resultat, i modsætning til nogle spil, hvor man nemt ender med at sidde og trykke løs, fordi man ikke helt kan kode, hvad der egentligt gør, at spillet gør som det gør.
Jeg blev meget grebet af dette spil. Jeg holdt interessen i et par timer. Og spillet er klart opbygget omkring et point, videre til næste level princip. Det gælder bare om at samle mange point, og klare den opgave man er igang med, for at låse op til den næste. (man kan ikke spille alle levels til at starte med, man skal vinde for at låse dem op).
onsdag den 10. november 2010
Børne Rap om WEBETIK.
"Vi ska´ fyr´ den af, på chatten i dag!"
http://www.emu.dk/webetik/it_sikkerhed/rap/index.html
http://www.emu.dk/webetik/it_sikkerhed/rap/index.html
mandag den 8. november 2010
Webetik
To links der kunne være relevante i forhold til undervisningen om internet? Bedøm selv, jeg ville bare dele dem.
Danmarks undervisningsportal EMU - webetik
Facebook - Webetik.
Småungar og Medier 2010
Danmarks undervisningsportal EMU - webetik
Facebook - Webetik.
Småungar og Medier 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
