fredag den 12. november 2010

Linjefagsdokument 8/11 2010. Animation (Digital produktion og æstetisk læring)

Animation: Timer jeg desværre ikke deltog i. Pingu møder Jørgen Clevin. Jeg har set resultaterne, og de var meget forskellige i udtryk og udformning. Temaet var "Magi i luften", og der gik hurtigt lagengymnastik i den, på nær den gruppe hvor der gik Hitler, satan og Starwars i den.
Alle grupper havde lavet et stort stykke arbejde.

Jeg dokumenterer lektierne til denne gang, som er fra bogen Digital Dannelse af Lotte Nyboe (vores grundbog). Dokumentationen bliver i en stikords form.

- Digital produktion beskrives som en form for æstetisk praksis og virksomhed, der giver anledning til oplevelse og læring.
- Hvis ikke alle børn bliver uddannet i digitale medier, opstår der en digital produktionskløft. Ikke alle børn kan udtrykke sig kreativt og produktivt via digitale medier.
- Kløft: Imellem dem der har adgang til medier og dem der ikke har. Men også, og måske lidt mere uigennemsigtigt, dem der har adgang til medier, og forstår at udtrykke sig igennem dem, og udnytter mediernes interaktive potentiale. Og så dem der også har adgang til medier, men ikke forstår at udnytte de digitale medier produktivt.
- Digital Prodution i fritiden/hjemmet; multimedieproduktion, billedproduktion, musikproduktion, hjemmeside-produktion og historie- og dagbogsfortællingende produktionsformer.
- I fritidens produktion er internettet et centralt medie og fungerer som distributionsmedie.
- Privat- orienterede producenter: Deler ikke deres produktioner uden for intimsfæren. Kun i hjemmet og familie og venner.
- Offentligt- orienterede producenter: Bloggere, hjemmeside ejere, Facebookerer osv.
- Udstillere og videndelere: Vil nå så langt ud som muligt med deres produktioner. Eksempelvis via Youtube.

Digital produktion som æstetisk praksis:
- At udtrykke sig gennem skabende arbejde.
- Det handler om at give fantasien frit løb.
- Det er en proces, der giver rig mulighed for, at tolke sig selv og sin omverden.
- Den eksperimenterende praksis i hjemmet, har ikke noget egentligt mål. Det handler om at være i processen, at prøve sig frem og se, hvad der sker, og denne type udfoldelse har derved ofte en legende karakter.
- Mediekonvergens for børn: Mediekonvergens er et spørgsmål om deltagelse og cirkulation af digitalt indhold. Børn og unge optræder som forbrugere med også genbrugere af indhold for at skabe nyt. Alt kan mixes og blandes, og digitale udtryksformer er derfor altid under udvikling og aldrig stivnet i bestemte former.
- Mediekonvergens for børn er således ensbetydende med nye produktions muligheder, men også nye produktionsorienterede fællesskaber, der handler om bidrage på kreativ vis, til mediekredsløbet.
- Digital remix!
- Ophavsrettigheder: Vi som pædagoger skal kende disse regler, så børnene kan udtrykke sig frit, men inden for lovensrammer, altså trygge rammer.    

- Case: Animation - at gøre billeder levende. elever fra 6 og 10 klasse skal lave en animation.
- Digital produktion er didaktisk udfordrende, fordi eleverne tildeles styringen, og læreren tildeles rollen som konsulent.
- Lærerens rolle bliver derfor at skabe sammenhænge mellem det nye, og de færdigheder eleverne allerede har, jf. kløft, og bidrage med en faglig-æstetisk professionalisme, der kvalificerer elvernes produktion og læring.
- Trygge rammer er vigtigt, fordi det at være kreativ indebærer, at man vover sig selv i små eller store farefulde øjeblikke. Kreativitet er en proces, hvor man bevæger sig nye steder hen, og det kan føles utrygt.

- Produktionsprocessen: Storyboard, og produktionenfasen.
- Storybord delen syntes mange af eleverne var kedelig, men alligevel brugbar i selve produktionsfasen.
- Storyboard samler elevernes tanker og idéer, fra for eksempel brainstorms, og det giver et overblik og struktur.
I produktionsfasen gøres det narrative levende auditivt og visuelt.
- Stop-motion- animation inddrager fysiske rammer og materialer, og styrker derfor også elevens kompetencer indenfor det multikreative. Både deres tekniske færdigheder i forhold til software, og de brugte medier, og også det at de skal både tegne og klippe klistrer, og bygge i modellervoks eller andet. Det kan side stilles med en art tværfagligt arbejde.

Æstetisk læring - fantasi og kreativitet. 
- At skabe handler grundlæggende om at bruge kulturens redskaber, materialer og symboler til at udtrykke sig i en social sammenhæng.
- Det daglige liv fortolkes, den skabendes eget liv og oplevelser sættes ind i en ny sammenhæng og gøres i denne proces til genstand for refleksion.
- Kreativitet indebærer, at man forstår det sprog der tales, eksempelvis filmsproget og mediets konventioner, og at man kan overholde regler og principper samtiddig med, at man udfordrer.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar