tirsdag den 23. november 2010
onsdag den 17. november 2010
Linjefagsdokument 17/11 2010. Reflekterende del.
Linjefagsdokument. Reflekterende del.
Tema ”Leg, æstetik og læring”.
Emner/undervisningsgange, jeg har valgt at tage i brug:
Weblogs.
Film.
Internet. Børn og unges brug af nettet og Webetik.
Æstetisk praksis, er en proces, hvor barnet/brugeren/den skabende i det hele taget, trækker på sine menneskelige erfaringer, såvel som på sine kompetencer. Det er en proces, hvor man (jf. barn/bruger/den skabende), udtrykker sig gennem skabende arbejde, og giver fantasien frit løb, og man bruger sig selv, tolker sig selv, og ligeledes bruger og tolker sin omverden. Et fortolknings/oversætnings arbejde går i gang, og det er derfor vigtigt, at man forstår koderne, ellers bliver man hægtet af. Eksempelvis, kan man tale om ´filmsprog´, og det er vigtigt, at man forstår dette, når man arbejder med film, ellers er man en art ”udlænding”.
Når man arbejder med æstetiske processer, smider man sig selv ud i offentligheden, og bliver derved sårbar. Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger, sørger for, at skabe trygge rammer for dem, vi stiller opgaverne.
Trygge rammer kan være, at have styr på de medier, der skal bruges. Have styr på, og kunne forklare de forskellige fagtermer, så vores brugere ikke bliver tabt i oversættelsen af disse. Ligeledes er det vigtigt, at have styr på softwaren der tages i brug, da det er os, der i den sidste ende, skal agere som ´nøddeknækkeren´.
En opgave, som vi stiller vores brugergruppe, har derfor flere krav: den skal være udfordrende, motiverende, den skal lægge op til at de udfolde sig selv/bruger sig selv, skal appellere til at tage fantasien i brug, skal ligeledes som ,værende udfordrende, forholde sig til brugergruppens kompetencer og færdigheder.
Det sidste syntes jeg specielt er meget vigtigt, da det ikke er noget hit, hvis den stillede opgave er så svær, at brugerne, falder fra i ren kedsomhed og frustration over deres ´mangler´ og ender op med at føle sig mangelfulde.
Hvordan kan vi så, både stille krav til vores brugergruppe, på samme tid med, at vi skal forholde os til, hvor de er i forhold til, deres kompetencer og færdigheder. (jf. anerkendende pædagogik og undervisnings differentiering). Og på samme tid, gøre dette på en legende måde? Opnå en ´flow´ (Csikszenmihalyi) tilstand, hvor der er balance i forholdet krav og færdigheder, og hvor brugergruppen er i en aktivitet, hvor de er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow oplevelsen er i sig selv motiverende. (frit efter http://blivklog.dk/page3573.aspx ).
Her vil jeg trække på `det fælles tredje`, som vores linjefag styrker os pædagogstuderende i at ibrugtage. Det fælles tredje er, i forhold til æstetisk processer, det at man, i relationen bruger og pædagog, har en tredje part, som her er det fælles projekt. Fælles tredje kan være alt lige fra fodbold, til dans, musik, men også vores digitale medier og medie lege ´mPc´. Og det er selvfølgelig de sidste, jeg vil lægge vægt på. Igennem brugen af vores medier, eller medie lege, kan vi styrke bruger gruppens digitale kompetencer, digitale færdigheder og digitale dannelse. Nu er mPc, MediePlayingCommunities, ikke et af de punkter, jeg har valgt at belyse i den reflekterende del, og det kommer jeg måske lidt til at fortryde, fordi jeg sådan set pludseligt ser, at alt det vi laver, på medie værkstedet, og alt det vi skal ud og lave med vores børn/brugere er, mPc. Forstået på den måde, at jeg syntes, det er vigtigt at have en legende tilgang til såvel filmen, som webloggen og som internettet. Altså legende tilgang til læring. Både en legende tilgang, som en umiddelbar tilgang til opgaven og medierne. Man skal turde lege når man sidder ved en computer, med et digital foto/video kamera og når man er på nettet. Børn er gode til at bruge eksempelvis nettet på en legende måde, og de lærer hurtigt, at copypaste og ´remixe´ i forvejen producerede billeder, lydfiler, videoclips osv. De remixer på den måde, at de samler sammen, og slår det op på egen brugerside (Arto, Myspace, Facebook osv.) Herigennem, er de i gang med en, æstetisk proces, da det de henter, er det de selv bestemmer, ud fra egne holdninger og forståelser. Og de bestemmer selv hvad der er brugbart og værdigt til deres side. Det er måske mest noget børn gør, når forældrene/pædagogerne/lærerne ikke er til stede, men alligevel noget vi skal forholde os til. Vi skal forholde os, og være anerkendende i forhold til børnenes umiddelbare kreativitet, da de ellers ville kunne finde det undertrykkende, og vi ville ende som en art smagsdommere.
Noget vi skal forholde os til er, webetik. Når børnene er på nettet og copypaster, så henter de, til tider copyright sikret materiale, og det er vores opgave, at lære dem, at bruge nettet kreativt, men stadig lovligt – i hvert fald i institutionen. Hvad de gør i hjemmet kan vi som sådan ikke rigtigt andet end, at snakke med dem og snakke med deres forældre om. Vi har nogle forpligtigelser i forhold til forældre/hjem samarbejde, og for at der er en sammenhæng mellem hjemmet og institutionen (jf. dobbeltsocialisering), er det godt og vigtigt at snakke med børnene om deres brug af nettet i fritiden, med det in mente, at fritiden også er deres private sfære.
Mediekonvergens for børn. Mediekonvergens er at deltage og cirkulere digitalt indhold. Brugergruppen er både forbrugere, men også genbrugere, ´remixere´. Digitale udtryksformer er derfor altid under udvikling, og brugergruppen er derfor deltagende i det store digitale fællesskab, hvor de kan bidrage på kreativ vis.
Perioden leg, æstetik og læring, har givet mig en oplevelse af, både at være skabende, deltagende, bidragende og modtagende. Og jeg mener, at vi har været godt omkring fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. For lige at nævne en enkelt ckf; ´Brug og betydning af forskellige udtryksformer i en digital kultur´. Jeg syntes den samler det hele meget godt, ligesom jeg syntes, at vi har været bredt omkring/lugtet til, de forskellige digitale udtryksformer og deres æstetiske aspekter.
tirsdag den 16. november 2010
Bien Bo
Spillet kan desværre ikke lægges ind på bloggen, men jeg kan måske email det, hvis det skulle være?
mandag den 15. november 2010
Linjefagsdokument 15/11 2010. Multimedie.
Multimedie produktion i Mediator 9.
Stikord fra timen:
Multimedie produktion er en samling af mange medier:
Lyd.
Foto.
Video.
Tekst.
Animation.
Produktet kan inderholde en interaktiv del, en informativ del og en innovativ del.
Multimedieproduktion som pædagogisk praksis.
Det kan bruges som kommunikations værktøj til f.eks. små børn, hvor du kan lave produktioner, der indeholder dem selv eller deres eget legetøj. Og ud fra meget simple opsætninger, kan de aktivere disse elementer på skærmen, og forskellige ting kan ske?
Det kan således bruges som et "første møde med computeren".
Ligeledes kan en produktion bruges til brugere uden verbalt sprog, og på denne måde styrke deres begrebs verden.
Selve produktionen:
Vi er igang, med et simpelt spil i Mediator 9 fra Match Ware. Spillet hedder "Julemanden på Hawaii", og er noget så simpelt som, en julemand der er strandet på Hawaii, og her skal han finde en dame, og nogle tomme flasker, så han kan få råd til billetten hjem.
Softwaren er ikke super nem at gå til, så det kræver enten lidt tid til at sætte sig ind i det, eller en hurtig og præcis vejledning; det sidste fik vi heldigvis, for ellers havde vi intet fået lavet.
Målgruppen til vores spil er, små drenge, eller andre, der syntes en animeret nøgen dame, der bliver fanget af en julemand på Hawaii er sjovt :-). Alder 4 - 99år.
Fortsættes i morgen, hvor spillet bliver færdigt......
16/11.
Spillet blev færdigt til tiden, og vi fik lagt lyde og musik ind. Musik delen måtte vi hente assistance til, da vi ikke selv kunne bryde den. Problemet var, at vi brugte softwarens integrerede windows media player, og den stoppede så snart man skiftede scene. Og vi ville have et stykke musik til at køre i baggrunden hele tiden.
Nå - vores lærer knækkede den, og vi fandt frem til, at musikken skulle smides ind som en handle, i eksempelvis en trykknappe (et klik med musen), og derved kunne vi få den til at kører så lang tid vi ville have den til det. Vi kunne også stoppe den, ved en anden handling senere i spillet.
Vores spil blev udformet sådan, at der var en form for rød tråd i banerne, og man kunne ryge tilbage i spillet hvis man eksempelvis, samlede den forkerte flaske op. Så der var en vis form for kontinuerlighed i spillets opbygning og design. Det samme layout var brugt til selve banerne, men der var så vinder eller taber banerne og forsiden der var anderledes, men stadig i en form for julestemning.
Selve designet, sådan rent æstetisk set, var ikke noget at skrive hjem om, men jeg syntes dog alligevel, at vi fik opfyldt nogle kriterier, som også er værd at fremhæve: Kontinuerlighed, enkelhed, humor, ro i billedet, sammenhæng mellem baggrund og forgrund (billede og gif´s ) og musikken passede til spillet.
Alt i alt et tilfredsstillende produkt, og en sjov (og til tider), frustrerende proces. Men ny software, kan også bare være møg hanrende ----- indtil man lærer at bruge det. For det er faktisk et forholdsvis nemt program, og et program med et hav af muligheder. Jeg ville dog lige overveje det et par gange, før jeg smed det i hovedet på børn. De skulle i hvert fald have en hvis portion tålmodighed, og en vis kendskab til pc software (microsoft).
Nu vil jeg lave et simpelt spil, til min datter på 2½år.
Stikord fra timen:
Multimedie produktion er en samling af mange medier:
Lyd.
Foto.
Video.
Tekst.
Animation.
Produktet kan inderholde en interaktiv del, en informativ del og en innovativ del.
Multimedieproduktion som pædagogisk praksis.
Det kan bruges som kommunikations værktøj til f.eks. små børn, hvor du kan lave produktioner, der indeholder dem selv eller deres eget legetøj. Og ud fra meget simple opsætninger, kan de aktivere disse elementer på skærmen, og forskellige ting kan ske?
Det kan således bruges som et "første møde med computeren".
Ligeledes kan en produktion bruges til brugere uden verbalt sprog, og på denne måde styrke deres begrebs verden.
Selve produktionen:
Vi er igang, med et simpelt spil i Mediator 9 fra Match Ware. Spillet hedder "Julemanden på Hawaii", og er noget så simpelt som, en julemand der er strandet på Hawaii, og her skal han finde en dame, og nogle tomme flasker, så han kan få råd til billetten hjem.
Softwaren er ikke super nem at gå til, så det kræver enten lidt tid til at sætte sig ind i det, eller en hurtig og præcis vejledning; det sidste fik vi heldigvis, for ellers havde vi intet fået lavet.
Målgruppen til vores spil er, små drenge, eller andre, der syntes en animeret nøgen dame, der bliver fanget af en julemand på Hawaii er sjovt :-). Alder 4 - 99år.
Fortsættes i morgen, hvor spillet bliver færdigt......
16/11.
Spillet blev færdigt til tiden, og vi fik lagt lyde og musik ind. Musik delen måtte vi hente assistance til, da vi ikke selv kunne bryde den. Problemet var, at vi brugte softwarens integrerede windows media player, og den stoppede så snart man skiftede scene. Og vi ville have et stykke musik til at køre i baggrunden hele tiden.
Nå - vores lærer knækkede den, og vi fandt frem til, at musikken skulle smides ind som en handle, i eksempelvis en trykknappe (et klik med musen), og derved kunne vi få den til at kører så lang tid vi ville have den til det. Vi kunne også stoppe den, ved en anden handling senere i spillet.
Vores spil blev udformet sådan, at der var en form for rød tråd i banerne, og man kunne ryge tilbage i spillet hvis man eksempelvis, samlede den forkerte flaske op. Så der var en vis form for kontinuerlighed i spillets opbygning og design. Det samme layout var brugt til selve banerne, men der var så vinder eller taber banerne og forsiden der var anderledes, men stadig i en form for julestemning.
Selve designet, sådan rent æstetisk set, var ikke noget at skrive hjem om, men jeg syntes dog alligevel, at vi fik opfyldt nogle kriterier, som også er værd at fremhæve: Kontinuerlighed, enkelhed, humor, ro i billedet, sammenhæng mellem baggrund og forgrund (billede og gif´s ) og musikken passede til spillet.
Alt i alt et tilfredsstillende produkt, og en sjov (og til tider), frustrerende proces. Men ny software, kan også bare være møg hanrende ----- indtil man lærer at bruge det. For det er faktisk et forholdsvis nemt program, og et program med et hav af muligheder. Jeg ville dog lige overveje det et par gange, før jeg smed det i hovedet på børn. De skulle i hvert fald have en hvis portion tålmodighed, og en vis kendskab til pc software (microsoft).
Nu vil jeg lave et simpelt spil, til min datter på 2½år.
søndag den 14. november 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
