Linjefagsdokument. Reflekterende del.
Tema ”Leg, æstetik og læring”.
Emner/undervisningsgange, jeg har valgt at tage i brug:
Weblogs.
Film.
Internet. Børn og unges brug af nettet og Webetik.
Æstetisk praksis, er en proces, hvor barnet/brugeren/den skabende i det hele taget, trækker på sine menneskelige erfaringer, såvel som på sine kompetencer. Det er en proces, hvor man (jf. barn/bruger/den skabende), udtrykker sig gennem skabende arbejde, og giver fantasien frit løb, og man bruger sig selv, tolker sig selv, og ligeledes bruger og tolker sin omverden. Et fortolknings/oversætnings arbejde går i gang, og det er derfor vigtigt, at man forstår koderne, ellers bliver man hægtet af. Eksempelvis, kan man tale om ´filmsprog´, og det er vigtigt, at man forstår dette, når man arbejder med film, ellers er man en art ”udlænding”.
Når man arbejder med æstetiske processer, smider man sig selv ud i offentligheden, og bliver derved sårbar. Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger, sørger for, at skabe trygge rammer for dem, vi stiller opgaverne.
Trygge rammer kan være, at have styr på de medier, der skal bruges. Have styr på, og kunne forklare de forskellige fagtermer, så vores brugere ikke bliver tabt i oversættelsen af disse. Ligeledes er det vigtigt, at have styr på softwaren der tages i brug, da det er os, der i den sidste ende, skal agere som ´nøddeknækkeren´.
En opgave, som vi stiller vores brugergruppe, har derfor flere krav: den skal være udfordrende, motiverende, den skal lægge op til at de udfolde sig selv/bruger sig selv, skal appellere til at tage fantasien i brug, skal ligeledes som ,værende udfordrende, forholde sig til brugergruppens kompetencer og færdigheder.
Det sidste syntes jeg specielt er meget vigtigt, da det ikke er noget hit, hvis den stillede opgave er så svær, at brugerne, falder fra i ren kedsomhed og frustration over deres ´mangler´ og ender op med at føle sig mangelfulde.
Hvordan kan vi så, både stille krav til vores brugergruppe, på samme tid med, at vi skal forholde os til, hvor de er i forhold til, deres kompetencer og færdigheder. (jf. anerkendende pædagogik og undervisnings differentiering). Og på samme tid, gøre dette på en legende måde? Opnå en ´flow´ (Csikszenmihalyi) tilstand, hvor der er balance i forholdet krav og færdigheder, og hvor brugergruppen er i en aktivitet, hvor de er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow oplevelsen er i sig selv motiverende. (frit efter http://blivklog.dk/page3573.aspx ).
Her vil jeg trække på `det fælles tredje`, som vores linjefag styrker os pædagogstuderende i at ibrugtage. Det fælles tredje er, i forhold til æstetisk processer, det at man, i relationen bruger og pædagog, har en tredje part, som her er det fælles projekt. Fælles tredje kan være alt lige fra fodbold, til dans, musik, men også vores digitale medier og medie lege ´mPc´. Og det er selvfølgelig de sidste, jeg vil lægge vægt på. Igennem brugen af vores medier, eller medie lege, kan vi styrke bruger gruppens digitale kompetencer, digitale færdigheder og digitale dannelse. Nu er mPc, MediePlayingCommunities, ikke et af de punkter, jeg har valgt at belyse i den reflekterende del, og det kommer jeg måske lidt til at fortryde, fordi jeg sådan set pludseligt ser, at alt det vi laver, på medie værkstedet, og alt det vi skal ud og lave med vores børn/brugere er, mPc. Forstået på den måde, at jeg syntes, det er vigtigt at have en legende tilgang til såvel filmen, som webloggen og som internettet. Altså legende tilgang til læring. Både en legende tilgang, som en umiddelbar tilgang til opgaven og medierne. Man skal turde lege når man sidder ved en computer, med et digital foto/video kamera og når man er på nettet. Børn er gode til at bruge eksempelvis nettet på en legende måde, og de lærer hurtigt, at copypaste og ´remixe´ i forvejen producerede billeder, lydfiler, videoclips osv. De remixer på den måde, at de samler sammen, og slår det op på egen brugerside (Arto, Myspace, Facebook osv.) Herigennem, er de i gang med en, æstetisk proces, da det de henter, er det de selv bestemmer, ud fra egne holdninger og forståelser. Og de bestemmer selv hvad der er brugbart og værdigt til deres side. Det er måske mest noget børn gør, når forældrene/pædagogerne/lærerne ikke er til stede, men alligevel noget vi skal forholde os til. Vi skal forholde os, og være anerkendende i forhold til børnenes umiddelbare kreativitet, da de ellers ville kunne finde det undertrykkende, og vi ville ende som en art smagsdommere.
Noget vi skal forholde os til er, webetik. Når børnene er på nettet og copypaster, så henter de, til tider copyright sikret materiale, og det er vores opgave, at lære dem, at bruge nettet kreativt, men stadig lovligt – i hvert fald i institutionen. Hvad de gør i hjemmet kan vi som sådan ikke rigtigt andet end, at snakke med dem og snakke med deres forældre om. Vi har nogle forpligtigelser i forhold til forældre/hjem samarbejde, og for at der er en sammenhæng mellem hjemmet og institutionen (jf. dobbeltsocialisering), er det godt og vigtigt at snakke med børnene om deres brug af nettet i fritiden, med det in mente, at fritiden også er deres private sfære.
Mediekonvergens for børn. Mediekonvergens er at deltage og cirkulere digitalt indhold. Brugergruppen er både forbrugere, men også genbrugere, ´remixere´. Digitale udtryksformer er derfor altid under udvikling, og brugergruppen er derfor deltagende i det store digitale fællesskab, hvor de kan bidrage på kreativ vis.
Perioden leg, æstetik og læring, har givet mig en oplevelse af, både at være skabende, deltagende, bidragende og modtagende. Og jeg mener, at vi har været godt omkring fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. For lige at nævne en enkelt ckf; ´Brug og betydning af forskellige udtryksformer i en digital kultur´. Jeg syntes den samler det hele meget godt, ligesom jeg syntes, at vi har været bredt omkring/lugtet til, de forskellige digitale udtryksformer og deres æstetiske aspekter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar